Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

12 fimnet lægge denne Sag tilside. Den har ikke blot allerede i og Udenfor- Pressen fundet en saa omfattende, om end ikke oplysende, Behandling, at en Gjentagelse vilde have trættet, men har tillige ved den af Regjeringen vedtagne Lov gjort enhver videre Discussion orkeslos, da man ikke tor forndsætte en saadan Ringeagt mod den lovgivende Magt, at man skulde ville forsøge at omstyrte en ved- taget Lov, forinden dens Træden ikraft. Det er min fulde Over- beviisning, at man langt overvurderer de Tab, der af Haandværks- standen befrygtes som folgende Næringsfriheden, og at der vil hengaae flere Aar, forinden nogen Forandring i Forholdene spores. Haandvcerksstanden vil nok ved roligere og mobilere Overvejelse lære at indsee, at det ikke kan hjælpe at stampe imod Tidsaanden, som den ligesaavel som vi alle dog tilsidst maae boie sig for og Underkaste sig, at det ikke fan hjælpe længere at stræbe mod de Fremskridt, NUtiden fordrer og paaviser som nødvendige; den vil lære at indsee, at Frihed til at arbeide ikke blot er naturligt, men tillige aabnev en Uudtømmelig Velstandskilde for Nationen, indsee, at fun ved hoiere Indsigt i sin sande Interesse og ved sund Anvendelse af alle sine Evner formader IndUstrien at skride frem, Haandvcerksstanden at forfølge sit Maal og at forsøge samme Midler til Enhed og Stræben ester fælleds Vel som dem, der have hævet de andre næringsdrivende Stænder. Til sand Dannelse, til virkelig Civilisation horer der jo ikke blot Kundskab i denne eller hiin Retning, Anerkjendelse af denne eller hiin Videnskab, dertil Udfordres fremfor Alt Hjertets. For- standens og Smagens Forædling, en Stræben mod en bedre Tilstand, den bedste, for hvilken Mennesket er modtagelig, — dertil Udfordres, med Tilsidesættelse af egennyttige og egenmægtige Interesser, en Sam- arbeiden og Udvikling af Menneskenes bedste Kræfter og Evner til Fremme af det Hele, af Menneskeheden. Kjobmand Bicrfrcund (Odense): Forinden vi gaae over tit dette Modes Forhandlinger, skal jeg tillade mig paa Odense Byes Vegne at byde den ærede Forsamling velkommen. Naar jeg siger: paa Odense Byes Vegne, er det ikke, fordi jeg har nogensomhelst officiel Bemyndigelse dertil, men fordi jeg har al Anledning til at troe, at jeg her kun gjor mig til Tolk for et Dnske, der almindeligt rorer sig hos denne Byes Indvaanere. Vi onske Alle, at De maae besinde Dem vel i vor Midte, og vi nære tillige det Haab, at De med Velvillie ville modtage, hvad vi efter fattig Lejlighed kunne meddele Dem. Jeg er derimod Udtrykkeligt bemyndiget til at meddele Forsamlingen, at Klubben og Læseforeningen her i Byen have aabnet Adgangen til