Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
157 Paa Almeenhedens Bekostning, eller fladelig, naar den er almindelig, og saaledes forhindrer Arbeidet fra at foge de natUrligste og rig- holdigste Erhvervskilder. Naar en særlig Beskatning i Indlandet noder til at paalægge en hoi Told, for at sætte den indenlandske Fabrikant paa lige Fod med sine Udenlandske Goncurrenfcr, faa et dette i Virkeligheden ingen Beskyttelsestold; den giver hverken den Ene eller den Anden nogen konstig Fordeel. Man har endelig brugt ArgUmenter som: „Penge gaaer nd af Landet", „ved at kjobe af Udlandet blive vi skatskyldige til samme", men jeg behover vistnok ikke at gjendrive flige Phraser, og det er ogsaa paa hoie Tid, at jeg skrider videre frem i denne Udvikling, saameget mere som Discilssionen maaflee senere vil føre mig tilbage paa dette Gebeet. Told, saaledes tillader jeg mig, forelobigen i det Mindste, at flUtte, bør ikke paalcegges for at beskytte Industrien; er den derimod at anbefale som en hensigtsmæssig Beskatning som Fina ntstold? Ja, mine Herrer, her ville vi vistnok lettere blive enige. Staten stal til Opfyldelsen af sine Forpligtelser og Fuldførelsen af sine Diemed have en vis Indtægt, som Borgerne maae afgive. Skatterne knnne nu enten hæves directe, idet man saa at sige personligt hen- vender sig til den Enkelte, og paa en eller anden Basis, t. Ex. Hartkorn, Næring, Formue og Lejlighed, affordrer ham en bestemt ©um, eller indirecte, idet man belægger alle eller visse Forbnigs- artikler med en Afgift, soin altsaa ikknn betales, naar vedkommende Varer consnmeres. Ethvert kompliceret Skattesystem har den store Fordert, at Byrden, og anderledes kan Skatter ikke betragtes, for- deles og saaledes bæres lettere; men indirecte Skatter have desuden flere gode Sider, der forgjeves ville soges hos de directe, som for- ovrigt ogsaa omvendt. Naar indirecte Skatter, f. Ex. Tolden, hvilken vi her nærmest have for Die, ikke hvile paa Livets forste Fornødenheder, der (hille skaffes tilveie uben Hensyn til Indtægt, saa komme de væsentlig til at bebyrde dem, som have bedst Raad og derfor kjobe mest; de mærkes ikke saa stærkt, thi de indgaae i Varens Priis; de præfteres lettere, thi de betales lidt efter lidt i Ubetydelige Slimmer; de hvile endelig paa Nettoen, det personlige Forbrvg, og ei paa Bnlttoen, Prodlictionen. Indirecte Skatter, og af disse atter især Tolden, spille derfor ogsaa overalt en stor Rolle og bidrage betydelig til at fylde Statskasserne. Told som Beskatnings- middel er, naar den forovrigt er hensigtsmcessigen reguleret, meget at anbefale, for ei at sige nødvendig.