Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
seer, og hvad man i altfald tier stille med, det er, at dette Ar-
bejde ikke er opstaaet af Intet; en opsamlet Kapital maa have været
tilstede og sogt Anvendelse; Uden Lovens Mellemkomst vilde den
have sat andet Arbeide i Gang, som Uden Beskyttelse kunde have
givet Udbytte, nu har den derimod vendt sig til den Fabrication,
som den betales bedst for at fremdrive. Herved tabe Alle; noder en
Beskyttelsestold os til at betale vort Klæde eller Papir s. Ex. 25%
dyrere end tidligere, saa er dette for vort Vedkommende ligefrem en
Skat, fim at den ikke gaaer i Statens Kasse, og saaledes paa anden
Maade kommer os tilgode; den gaaer i Fabrikantens Lomme, og
tjente denne virkelig samme, var det med andre Ord en socialistisk
Fordeling af Indtægt; nu er det blot endnu værre. Fabrikanten
tjener ei de 25°/0, det Meste heraf ligefrem forodes, fordi hans Ar-
bejde er for dyrt. Opoffrelse nden modstaaende tilsvarende Fordeel
er den eneste visse Folge af et Beskyttelsessystem; ja denne er endog
ofte tilSkade for selve den beskyttede Industri. Erfaringen
viser langtfra sjeldent, at den Nedsættelse i Tolden, som blev heftigen
bekæmpet, fordi man troede, at den vilde odelægge Indllstrien,
tvertimod har hævet samme. Grunden til dette Phcenomen er ei
heller vanskelig at efterspore. Manglen paa virksom (Concurrence
slapper Arbejdets Intensitet, gamle, andetsteds forlængst afskaffede
Arbeidsmaader og en Uhensigtsmæssig Indretning af Driften bi-
beholdes, fordi det alligevel kan gaae og give Overskud; nu aabnes
Doren for Conciirrencen, og dens Spore driver Indllstrien op af
dens lethargiske Ro, andre Landes Erfaringer benyttes, nye For-
bedringer og Opfindelser indfmes, og den Indnstri, som Consllmen-
tcrne hidtil maatte betale, for at den kande fore en mat og ringe
Tilværelse, lever pltldseligen op, tager et kraftigt og Uventet Opsving.
Man siger, ja, men andre Lande holde ved deres Toldsatser vore
ProdUcter Ude og begunstige destlden ved Præmier og forskjellige
Lettelser Udforselen af deres egne Fabricata; vi ere derfor nodte til
at gjore Gjengjæld, at vi ikke skillle blive oversvømmede med frem-
mede Varer, og vort eget Arbeide saaledes gaae tilgrunde. Men
man kan være ganske rolig; Ingen sælger Uden for atter at kjobe,
og ville Fremmede betale os, for hellere at kjobe af dem end af
Andre, faa er Fordelen ene paa vor Side; de maae tage i Bytte de
Producter, som vi frembringe, Andet kunne vi ikke give dem. Enhver
ftaaer sig altid ved at arbeide i den Retning, som for ham betaler
sig bedst, og saa ved Ombytning skaffe sig sine andre Fornødenheder.
En Beskyttelsestold er enten Uretfærdig, naar den begunstiger Enkelte