Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
156 seer, og hvad man i altfald tier stille med, det er, at dette Ar- bejde ikke er opstaaet af Intet; en opsamlet Kapital maa have været tilstede og sogt Anvendelse; Uden Lovens Mellemkomst vilde den have sat andet Arbeide i Gang, som Uden Beskyttelse kunde have givet Udbytte, nu har den derimod vendt sig til den Fabrication, som den betales bedst for at fremdrive. Herved tabe Alle; noder en Beskyttelsestold os til at betale vort Klæde eller Papir s. Ex. 25% dyrere end tidligere, saa er dette for vort Vedkommende ligefrem en Skat, fim at den ikke gaaer i Statens Kasse, og saaledes paa anden Maade kommer os tilgode; den gaaer i Fabrikantens Lomme, og tjente denne virkelig samme, var det med andre Ord en socialistisk Fordeling af Indtægt; nu er det blot endnu værre. Fabrikanten tjener ei de 25°/0, det Meste heraf ligefrem forodes, fordi hans Ar- bejde er for dyrt. Opoffrelse nden modstaaende tilsvarende Fordeel er den eneste visse Folge af et Beskyttelsessystem; ja denne er endog ofte tilSkade for selve den beskyttede Industri. Erfaringen viser langtfra sjeldent, at den Nedsættelse i Tolden, som blev heftigen bekæmpet, fordi man troede, at den vilde odelægge Indllstrien, tvertimod har hævet samme. Grunden til dette Phcenomen er ei heller vanskelig at efterspore. Manglen paa virksom (Concurrence slapper Arbejdets Intensitet, gamle, andetsteds forlængst afskaffede Arbeidsmaader og en Uhensigtsmæssig Indretning af Driften bi- beholdes, fordi det alligevel kan gaae og give Overskud; nu aabnes Doren for Conciirrencen, og dens Spore driver Indllstrien op af dens lethargiske Ro, andre Landes Erfaringer benyttes, nye For- bedringer og Opfindelser indfmes, og den Indnstri, som Consllmen- tcrne hidtil maatte betale, for at den kande fore en mat og ringe Tilværelse, lever pltldseligen op, tager et kraftigt og Uventet Opsving. Man siger, ja, men andre Lande holde ved deres Toldsatser vore ProdUcter Ude og begunstige destlden ved Præmier og forskjellige Lettelser Udforselen af deres egne Fabricata; vi ere derfor nodte til at gjore Gjengjæld, at vi ikke skillle blive oversvømmede med frem- mede Varer, og vort eget Arbeide saaledes gaae tilgrunde. Men man kan være ganske rolig; Ingen sælger Uden for atter at kjobe, og ville Fremmede betale os, for hellere at kjobe af dem end af Andre, faa er Fordelen ene paa vor Side; de maae tage i Bytte de Producter, som vi frembringe, Andet kunne vi ikke give dem. Enhver ftaaer sig altid ved at arbeide i den Retning, som for ham betaler sig bedst, og saa ved Ombytning skaffe sig sine andre Fornødenheder. En Beskyttelsestold er enten Uretfærdig, naar den begunstiger Enkelte