Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

162 satser, og man synes ikke noksom at have taget Hensyn til den af Erfaringen bekræftede Sandhed, at den billigere Priis paa en Vare i hoi Grad foreger Forbrnget, og at derfor Told- nedsættelser, som Folge af den tiltagende Indførsel, undertiden endog bringer flere Penge i Finantskassen end den tidligere hoie Told. Det gaaer her ligesom for Kjobmanden og enhver Næringsdrivende; disse staae dem sjeldent ved paa den enkelte Vare at ville tjene mange Procent; den i Længden fordeelagtige Trafik er, at beregne Alt saa billigt, at Constlmenterne opfordres til oste at komme igjen. Naar fremdeles al Udførselstold er paatænkt at ophæves, saa har jeg gjort Isede for, at saadant fuldkommen bor billiges. Jeg kan derimod ingenlunde erkjende Rigtigheden af at ind- flrænke Creditoplagsretten, Undtagen for saadanne Varer, hvor Toldsvig ikke kan controlleres, og hvor Creditoplagsretten derfor i Virkelighed nærmest bidrager til at begunstige den nredelige Oplags- haver paa hans retffafnere Concnrrenters Bekostning, idet hiin natnrligviis kan sælge billigere end disse. Creditoplagsretten bor tvertimod udvides saa meget som muligt; den yder baade Industri og Handel væsentlig Lettelse, og bevirker derhos, at Skatten forst betales, naar den bor betales, nemlig ved Varens Overgang i For- bnlgerens Haand. Jeg skal flutteligen Udtale min Utilfredshed med, at man synes saa Utilboielig til at indgaae paa lovbestemt Tilbagebetaling af erlagt Told (drawback). Transit- og Creditoplaget kan vel erstatte denne, naar vedkommende Gjenftand Udfores igjen i Uforandret Tilstand, og for Handelens Vedkommende behoves vel strengt taget ei heller mere, men Industrien gjor med Rette Fordring paa, at betalt Told af Naamaterialet i forarbejdede Prodncter, som gaae til Udlandet, bliver godtgjort. Man indvender vel, at Administrationen har forbeholdt sig at kunne bevilge Told- godtgjorelse, og at den erklærer sig villig til at imødekomme alle billige Forlangender, men her er ikke desto mindre en himmelvid For- lkjel. En Ret kan jeg stole paa og begrunde et Forehavende paa, en Bevilling er en Naadessag og altid Usikker. Lader der sig ikke give Udkommende og i alle Tilfælde anvendelige Negler for Tilbagebetaling af erlagt Materialtold, saa kan jo Bevillingsretten desuden bibeholdes fom Snplement. Saalænge lovbestemt Godtgjorelse for betalt Told af Raastof, hvilket gjenfindes i forædlet Skikkelse og saaledes atter Udfores, ikke finder Sted, kan ingen Industri Udvide det temmelig indskrænkede indenlandske Marked til Udlandet, hvilket dog irpaatvi^ lelig ofte var hoist onskeligt.