Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

165 og fjernet Beskyttelsestolden, saa vil det vise sig, hvilke Anlæg der kunne bestaae Uden Beskyttelse, og hvilke der trænge dertil. Hvad der fornemmelig taler for at afskaffe Beskyttelsen hertillands, er den Erfaring, at saa vist som Frihandelen er ønskelig over hele Verden, fordi ProdUctionen overalt lider ved Indskrænkninger i den frie Handel, saa vist finder dette navnlig Anvendelse paa de smaa Lande, hvis Regjeringer ikke altid cre ganske frie i deres Bestemmelse og Under el Beskyttelsessyftem let kunne puavirkes af andre mægtigere Regjeringer. Det er ikke Uden Exempler, at Toldsatser cre indførte ikke for selve Landets Skyld, men for et andet Lands Skyld. Ordføreren henviser Hr. Clement med Hensyn til det af ham opkastede Sporgsmaal om, hvorledes Toldforholdene erc i andre Lande, til sit forste Foredrag, hvor han allerede har bemærket, at der overalt mere eller mindre, og ligeledes her i Landet, finder nogen Beskyttelse Sted, men at man ogsaa overalt, maaskee med en enkelt Undtagelse, soger at arbeite henimod Frit-andelssystemet og at bevirke en naturlig Udvikling ved Nedsættelse af de Toldsatser, som ene kuttne have til Formaal at opretholde en sonstig Industri. Det Land, hvor Sporgsmaalet stadigt debateres, er Frankrig, men Forholdene der ere af en ganske anden Natnr end i vort Fødeland, og desUden hersker der blandt de franste Nationaloekouomer en fUldstændig Enighed om, at Frankrig vilde ftaae sig ved efterhaanden at forlade Beskyttelsessystemet, medens det dog villigt stal indrømmes, at de til Dato kun Undtagelsesvirs have formaact at sætte deres Mening igjennem. Overhovedet skal man ikke tage stort Hensyn til andre Lande. Det kan f. Ex. ikke skade os det Allermindste, at andre Lande soge at bevirke Udførselen af deres Producter til os ved Præmier. Naar det er blevet omtalt, at der her i Landet ikke faa meget sindes Kapitaler som Arbeidskrafl, saa maa det for det Forste bemærkes, at begge Dele maae være tilstede navnlig ved alle ftørre Anlæg; men dernæst har han bemærket, at man skal fjerne Beskyttelsessystemet efterhaanden, thi da de Industrigrene, som trænge til Beskyttelse, maaskee ikke Udgjore Fjerdedelen af, hvad man troer, ville de Arbeidere, der maae forlade disse Virksomheder, paa denne Maade efterhaanden kunne gaae over i andre, og de ville nok være istand til at finde en Virksomhed, der er beslægtet med den, for hvilken de have Uddannet sig. Ialtfald kan det Modsatte hm være Grand til at Understotte de Enkelte, bvem det ikke skulde lykkes; men man kan Umulig for en Enkelts Skyld tilbageholde en for det Almene nyttig Forholdsregel. Det er fuldkommen sandt, at