Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

176 8) At der iidglves en Lov, der ikke alene hævder Ejendomsretten til nye Opfindelser, men ogsaa til saadanne Jndilstrigjenstande, hvis forste Tilvejebringelse har Udkrævet en særlig Anvendelse af konstne- riste Kræfter. 4) At der Under et af de bestaaende Ministerier oprettes et eget Departement, hvornnder Sager betræffende Konst, Industri og offentlige Arbeider henlægges, saa at dette Departement betragtes, som Organ for alle disse Fag. Professor Hummel stygter, at det forfte Indstillingspnnkt vil svække de Beslutninger, der cre blevne tagne i Skolesagen. Ordføreren (Professor Hetsch) indrømmer, at her ogsaa er Tale om forberedende Skoler, men mener, at disse ikke funne gjore de andre noget Afbræk. Hummel troer, at den i Skolesagen vedtagne BeflUtning er klar, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt at vedtage en Ind- stilling, som den NU foreflaaede. Dirigenten fremhæver, at man Under den tidligere Sag beskæftigede sig med Indrettelsen af saadanne Skoler, hvor der stalde gives en grundig Fordannelse for vordende Indnstridrivende. Man tog derved ikke alene Hensyn til Tegning og Modellering men tillige til andre Fag; men nu, da det andet Sporgsmaal foreligger om Konstens Indflydelse paa Jndnstrien, er man kommen til det famine Resultat, at en grilndig Underviisning i samme Retning vil være hensigtsmæssig i denne Henseende. Der kan intet være til Hinder for at Udtale, at Skolerne ere ønskelige i begge Retninger; thi, naar der kommer en Skole istand for vordende Industrielle, som ogsaa kan tilfredsstille i konstnerifl Retning, saa er det saameget desto bedre; men det lader sig neppe gjore her at henvise til, hvad der er afgjort Under en anden Sag. Hummel beklager, at han ikke har funnet være tilstede ved Sagens forste Behandling. Ordføreren bemærker, at Meningen er, at de samme Skoler, der anvendes i technisk Retning, ogsaa skttlde Udvikles i artistisk Retning, saaledes at Eleverne, naar de forlade disse Skoler, kunne faae Adgang til Konstacademiet eller det polylechniste Institut, Da vi staae saa langt tilbage i denne Henseende, har man troet det rigtigst, atter at bringe Sporgsmaalet paa Bane under nærværende Sag; men det kan natnrligviis paa ingen Maade være Hensigten at flade det, der skal være Fnndamentet for det Hele. .n*lnd/tmlhtlndnf MW'/no fiwhoi mo) Tfmnfinal