Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

188 egentlige Opsving daterer sig netop fra den Tid, da man begyndte at nedsætte Tolden, og han troer langtfra, at de behove den Under- ftottelse, som fra enkelte Sider formenes. Ialtfald maa en saadan Lov ydes ved directe Opoffrelser; thi saa er det dog klart, hvor- meget Understottelsen virkelig koster Landet, Efterat endnu flere Talere havde yttret sig om Afstemnings- maaden, sætter Dirigenten det 4de af de foreslaaede Jnd- stillingpUnkter nnder Afstemning, hvilket vedtages imod 4 Stemmer. DHrr. Bierfrennds og Weimanns Forslag, der betragtes som Tillægssorslag, forkastes med betydelig Majoritet. Det 5te IndstillingsPUnkt bliver Uden Discnssion een- stem mig vedtaget. Det 6te Pnnkt sættes derefter Under Forhandling. Lotze -gjor opmærksom paa, at Domstolene have viist megen Ulyst til at have med saadanue Sporgsmaal at gjore, fordi de fordre en overordentlig Sagknndskab. Ordforereil svarer, at man maa haabe at faae en Handelsret, og indtil da maa det fordres, at Domstolene ffuHe kunne fortolke Loven; det er dem jo desuden ei formeent at indhente sagkyndig Oplysning. Ved den derefter foretagne Afstemning vedtages Indstillings- pnnktet eenstemmigt. Det 7d e Indstil li n gspnnkt sættes nnder Forhandling. Ordføreren gjor opmærksom paa, at der er lagt særlig Vægt paa Udtrykket „efterhaanden", men ved Siden heraf er det sagt, at vi dog ere komne saa vidt i industriel Henseende, at man vel fan tænke sig det Tidspnnkt, da Maalet kan naaes. Ved Afstemningen vedtages JndstillingspUnktet imod 2 Stemmer. Fngmann spørger, hvorledes man vil lade ResolUtionerne gaae Ud i Verden, om de flulle gjælde for en Udtalelse af alle Industri- drivende, eller hin som en Udtalelse af en forholdsviis lille Forsamling. Dirigenten anseer det for Utvivlsomt, at det Vedtagne maa an- sees for en Udtalelse af det andet danske Jndustrimode. Director Hellmann har i de Ord, hvormed han havde den Mre at aabne disse Forhandlinger, Udtalt det Haab og næret den Overbeviisning, at den samme gode Aand, der havde'besjælet det forste Mode, ogsaa vilde besjæle dette, og at selve Modet vilde bi- drage til at forene Theori og Praxis; og han vilde nu sporge, om lkke dette Haab og denne Overbeviisning i fnldeste Maade var