Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
194 Medens dette nu synes at være en almindelig erkjendt Sand- hed, der ogsaa i Virkeligheden er Udfort i de fleste Forhold, saa er det ikke Tilfældet for Gllldsmedene. Her har nemlig Hovedstaden det meget væsentlige Fortrin, at det er det eneste Sted i Landet, hvor Arbejdets Gehalt proves, og hvor altsaa Kjoberne faae virkelig Garanti for (med Hensyn til Gehalt), at dette er, som det bor være. Deraf folger, at Kjoberne, navnlig de storre, forsyne sig i Hoved- staden, og at Industrien ikke i denne Retning kan Udvikle sig saa- ledes i Provindserne, som den ellers vilde være istand til. Man indvende ikke, at det jo staaer Guldsmedene i Provindserne frit for, at lade deres Arbeide prove i Hovedstaden; thi det er baade tids- spildende og bekosteligt, da ikke alene Porto frem og tilbage er en Gjenstand, men ogsaa den Omstændighed skal ikke lades Ude af Sigte, at der Uafbrudt brilges den dobbelte Driftskapital, da Arbejderen maa forsynes med andet Arbeide, medens det forste er sendt bort til Stempling. Tænker man sig dertil Forsendelsen frem og tilbage Under ^istransporten om Vinteren, faa vil man sikkert indrømme, at denne Udvei er i hoi Grad byrdefuld. Da mi, som bekjendt, Tid og Penge ere to saa vigtige Factorer for de ZndUstridrivende, at der aldrig bor ruttes med dem, saa folger deraf, at den Udvei, at soge sit Arbeide provet i Hovedstaden, ikke kan tilfredsstille, skjondt den mi maa brilges som et Nodmiddel, og selv har jeg maattet be- nytte den i en temmelig Udstrækning. Er Neform i den paapegede Retning imidlertid paatrængende nodvendig baade for Kjoberne og for de Jndvstridrivendes Skyld, saa vilde Hensigten dog neppe tilfulde opnaaes, selv om Proberingen kunde foretages overalt, naar der ikke tillige bestemtes at Prove- stemplet blev eet og det samme over hele Landet; thi saalcenge der gives flere, ja endog som nu mangfoldige Provestempler, veed Pil- blicilm dog ikke ret, hvilket det tor stjenke Tiltro; de forskjellige Stempler lede lettelig Publienm til at antage dem som Tegn for forskjelligt Gehalt, og det vil da vedvarende holde sig til det, der har været længst bekjendt. Det vil derfor være aldeles nødvendigt, at det egentlige Provestempel bliver fælleds overalt, f. Ex. Kongens Navnechiffer. Esterat jeg saaledes har fremstillet en Reforms Vigtighed og dens Maal, skal jeg endnU tillade mig at meddele, hvad der hidtil er foretaget for at naac dette Maal, for saavidt det er mig bekjendt.