Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

34 delig navnlig i England, Belgien og Mellem-Europa som Steenklll med et Knlstofgehalt af indtil 90 p. Ct.; i det sjeldnere forekommende Anthracit naaer Killstofgehaltet endog indtil 95 p. Ct. Det er des- Uden en væsentlig Bestanddeel af alle organiske Legemer. Kulstoffet optræder saaledes med meget forskjellige saakaldte allotropiffe Egen- flaber, men er dog i ethvert Tilfælde et fast, lugt- og smagløst Le- geme, Ufordampeligt, selv ved den hoieste Varmegrad, Undtagen ved Galvanismens Hjælp. I Ilt og tildecls i atmosphærifl Lvft for- brænder det derimod til den luftformige Kulsyre. Diamanten er Kulstof i rem og krysta liseret Tilstand; den er det haardeste af alle Legemer, men lader sig dog let spalte ved et rafl Slag og kloves da efter sin Krystalforms Flader. Den Udmærker sig ved sin ejendommelige Glands, der betinger dens Værd som Wdelsteen. I Ilt kan den antændes ved Hjælp af et Brændespeil og forbrænder til Knlsyre Uden at efterlade nogen Rest; ved meget hoie Varmegrader forandres den til Graphit, en Ubehagelig Erfaring, man har gjort Under Forsøgene paa at sammensmelte smaa Dia- manter til een større. Den findes i Indien, Uralbjergene og paa Borneo og navnlig i Brasilien, hvorfra de fleste Diamanter bringes til Eirropa. Den forekommer oprindelig i Bjergene, men er der meget vanskelig at efterspore; de tropiske Regnskyl fore imidlertid store Masser af Fjeldenes Bestanddele med sig og aflcire dem igjen i Dalene i Flodsengen. Her sindes Diamanterne, revne med af Vandets Magt, imellem Klippestykker, Stene, GrUUs, Sand og Dynd, og man kan let tænke sig, at det maa være ct vanskeligt Ar- bejde imellem disse heterogene Masser at sinde Gjenstande, der sjel- den overgaaer en Wrt i Størrelse, men i de fleste Tilfælde ere langt mindre og for det meste fun see Ud som store Sandskorn. Det er navnlig i Provindsen Minas Geracs i Brasilien, hvor Dia- mantvadskerierne sindes, og det er især Floden Ieqilitinhonha, der ansees for at fore de fleste Diamanter med sig. Diamantvadskerierne ved denne Flod have været drevne i mange Aar, og man vinder der tillige en ringe Mængde Guld og Platina, som Floden ligeledes forer med sig. I den torre Tid begynde Forberedelserne til Arbejderne med at asdæmme Floden ved Hjælp af Sandsække og lede dens Pand bort i en, i dette Diemed gravet, Kanal. Det i Flodsengen tilbage* blivende Vand Udpumpes, og ml Udgraves Flodlejet i en Dybde af fra 6 indtil 10 Fod. Massen, den saakaldte Cascalho, fores af Negre hen til Dadskehnsene og ophobes der i den torre Aarstid, indtil