Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
36 største i Brasilien fundne Diamant er „Sydstjernen", som for Slib- ningen veiede 254 Karat, omtrent Lod. Deels ved Belønninger og deels ved streng Opsigt har man sogt at hindre Negerne i at pntte Diamanter tilside, og de maae saaledes Undertiden paa et givet Signal skifte Plads ved Vadsketni- gene. Den lykkelige Finder af cn Diamant paa mindst 171/2 Karat eller 1 Qvintin erholder sin Frihed og Tilladelse til at arbeite videre for egen Regning; for mindre, men dog værbifulbe. Stene er- holde Finderne passende Belønninger. Hele DiamantprodUctionens aarlige Udbytte er gjennemsnitlig 300000 Karat eller noget over 130 % dansk Vægt, men man fan ingen Forestilling gjorc sig om det nhyrc Arbeide, som Indsamlin- gen af disse faa Pund jrnaa, matglasagtige Stene koste. Tusinder af Negere maae arbeide strengt under Tropernes brændende Sol, be- vogtede af Opsynsmandenes ArgUsoine og ansporede til flittig So- gen af den altid aarvacigne Svobe, et Liv, der næsten var UUdhol- deligt, naar ikke Haabet om Belønning, ja maaskee endog om Fri- hed holdt Modet oppe og gjorde Arbcidet mindre trykkende. Det er nu paa Tiden, at jeg afvæbner det Sporgsmaal, som maastee mangen af dem, mine Herrer, allerede længe i Tankerne har gjort mig: Hvad kommer det Indilstrien ved, at en Slump Negere blive plagede i det fjerne Amerika for at samle en faa Unyt- tig eller idetmindste Unødvendig Steen, som jo Diamanten er? Det er heller ikke den Side af Sagen, som ligger indenfor JndUstriens Omraade, men Amerika leverer fim Raastoffet, som Europæernes Klogt, Udholdenhed og Smag forstaaer at give cn Skjonhed og Glands, som gjore de store, jlebnc Diamanters Navne „Koh-i-Nur" „Lysets Bjerg" og „Sydstjernen" fuldkommen berettigede. Det er med andre Ord Slibningen af de raae Diamanter, som foranledige en meget betydelig Industri, der næsten ndelilkkende har sit Sæde i Amsterdam, men dog ogsaa drives noget i Antwerpen. Liverpool er den Plads i Europa, hvorhen alle Brasiliens Mdelstene sendeö, og disse gaae derfra næsten alle til Amsterdam, der er det forste Iv- veelmarked i Europa. Handelen dermed er næsten Udelnkkende i Jo- dernes Hænder, og ifølge statistisk-mercantile Optegnelser drive de 10000 af Amsterdams 28000 Joder middelbart eller Umiddelbart Handel med raae og slebne LEdelstene. Slibningen, der forst giver Diamanten fit rette Værd, er et Arbeide, der Udfordrer megen Erfaring og megen Taalmodighed.