Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
38 Legering af Qviksolv med eet eller flere Metaller er anbragt paa den Ende af Dcrgtstangen, der vender imod Drejeskiven. Dette Amalgam opvarmes. Diamanten befæstiges deri, og nogle saa Draaber Olie eg en lille Smule Diamantstov bringes paa Dreje- skiven, der NU bringes i hurtig Rotation ved at sættes i Forbindelse med Dampmaskinen. Ved at trykke Vcegtstangen ned imod Dreie- stiven, afslibcs Diamanten aldeles blankt paa dens imod Skiven vendte Side, og man kan faae en Idee om den Forsigtigbed, hvor- med dette Arbeide maa Udfores, naar man seer de Uendeligt smaa med mange Facetter siebne Diamanter, som de Amsterdammer Etab- lissements levere. Til Pariser-Industri-Udstillingen var der saa- ledes sendt slebne Diamanter fra Amsterdam, der vare saa smaa, at der gik 1500 Sikr, paa et Karat, og, naglet hver enkelt af disse saaledcs ikke var ftort større end et almindeligt Sandskorn, havde den dog snldkommen accurate Facetter. Den Wresmedaille, fom blev tildeelt de Amsterdammer Diamantslibere, var saaledes i sllldeste Maal fortjent, og deres Overlegenhed fremfor deres saa at sige ene- ste Concurrenter, Sliberne i Antwerpen, skal endogsaa i den Grad ßjerc sig gjaldende i deres Præstationer, at en dygtig Inveleer stal kunne kjcnde en i Amsterdam fleben Diamant fra enhver anden. Diamanterne tabe i Regelen ved Slibningen Halvdelen af deres Vægt; i tidligere Tid, da Slibningen endnu ikke var bragt til den Fnldkommenhtd som mi, cnbnu langt mere. Den berømte franste Diamant „Regenten" tabte saaledes næsten to Tredjedele af sin Vægt, hvorimod Dronning Victorias store Diamant, Koh-i-Nur, Lysets Bjerg, der var siet sieben og endog havde en lille Ridse i Spidsen, ved Omflibningen kun blev reduceret fra en Vægt af 186716 Karat til 106V16- Dette Arbeide blev Udfort i Hr. Costers Etablissement af den forste Konstner Hr. Doorsanger i 38 Dage, medens Regen- tens Slibning medtog 2 Aar. Til Koh-i-Nms Slibning blev der konstrueret en lille Dampmaskine af 4 Hestes Kraft; for at fjerne Ridsen maatte man give Drejeskiven den forbansende Hurtighed af 3000 Omdrejninger i Minutten, og selv da gik Arbeidet kun lang- somt. Cmfübniiißcn lykkedes imidlertid fuldstændigt, saa at Koh- i- Nur nu er en aldeles regelmæssig Brilliant*) af 106’/i6 Karats *) Diamanterne slibes paa forffjellig Maade. Nosetterne have en plan Grundflade, over hvilken 2 Rader triangulaire Facetter hæve sig, af hvilke de 6 øv et ile, Stjernesacctterne, lobe sammen i en Spids. Brilliantens Form kan man bedst tænke sig som to afstumpede Kegler, hvis Grundfla-