Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

39 Vægt eller lidt over 5‘/2 Qvintin. „Sydstjernen" veiede for Slib- ningen 254 Karat og efter samme 127 Karat eller 7 Qvintin. Den er ligeledes sleben i det Costerske Etablissement, og overgaaer ved sin fortrinlige Slibning ligesom Koh-i-Nm alle de enropæiske Son- verainers andre store, i ældre Tid slebne. Diamanter. Hvad de slebne Diamanters Priis angaaer, da pleier man at laxere en Steen paa eet Karat til 8 £ eller 70 Rdl., hvorimod en paa 2 Karat koster 32 £ eller 280 Rdl. Værdien Udtrykkes saaledes bedst ved Forme- len: Vægtens Qiladrat X den som Eenhed satte Steens Priis — Værdien. „Koh-i-Nur" skulde herefter være 90000 £ værd og „Sydstjernen" 125000 £, men ved meget store Diamanter er Vær- dien ganske vilkaarlig; Koh-i-Nur er saaledes solgt for 6 Millio- ner Francs, og „Regenten" er opfort i den franske Negjerings Jn- ventarinmsliste over Kronjuvelerne endog til 8 Millioner Francs. Diamantens funklende Pragt træder imidlertid forst rigtig frem ved Indfatningen, og denne foranlediger igjen en meget betydelig In- dustri i alle civiliserede Stater. Diamanten, idetmindste den vand- klare Art, fattes i Regelen i Solv, hvorved dens Farveglands træ- der smukkest frem, hvorimod de andre Wdelstene af forste Rang som Rnbiner, Saphirer og Smaragder i giegelen fattes i Guld. Fransk- mændene vinde Palmen ogsaa i denne Retning som i Forfærdigel- sen af alle andre Smagens og Elegancens Luxnsgjenstande, og i de franske Juvelerers glimrende BøUtikkcr feer man, ved en smagfuld og konstnerisk Sammenstilling af de forskjelligt farvede Wdelstene, frem- stillet de meest pragtfillde Blomster, f. Ex. Isoser af Rubiner med Blade af Smaragder; midt i Rubinerne fünfter en Diamant af det reneste Vand, der i straalende, skinnende og hvid Farveglands næsten overgaaer Dllgdraaben, den skal forestille. Foruden saaledes at være en roen Luxusgjenstand har Diaman- ten dog ogsaa cn ikke ubetydelig Anvendelse i det practiske Liv. An- vendelsen er begrundet paa dens Haardhed, og man benytter den saaledes til Tapleier i fine kronometre, til Boring i andre Wdel- stene og endelig til Spaltning af Glas. Raar en skarp Kant af en naturlig Diamantkrystal, helst af den Form med runbe Flader, fattet i et lille Haandtag, fores imod cn Glasplade, frembringer den en temmelig dyb Jkibse; ved et rask Tag brækkes Pladen efter Snittet, og herpaa beroer dens Anvendelse til Beskæring af VindUesglas og og tyndere Speilglas. der stede sammen. Ester Fatningen er fan den overste Kegle, Kronen eller Pavillonen, synlig.