Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Fra denne Kulstoffets glimrende Repræsentant i veen Form stal
jeg nu tillade mig at introducere Dem hos dens mere beskedne, men
mere almeennyttige, sorte Staldbroder Graphiten, der har sit Navn
af det græske ypacpstv, at strive, — en Benævnelse, der passer godt
til dens afsmittende Egenskab. Graphiten, maaskee mere bekjendt
Under Navn af Blyant, sindes meget Udbredt, navnlig i England
ved Borrowdale i Cumberland, ved Passau og Oberzell i Tydskland,
i Osterrig og Spanien og Udenfor Europa navnlig i Grönland og
Nordamerika.
Ligesom man har antaget Diamanten for Knlstof, der har været
smeltet Under et uhyre stort Tryk, — en Hypothese, der dog er vanskelig
at bevise, fordi Diamanten aldrig sindes paa sit oprindelige Sted, —
saaledes har man med en hoi Grad af Rimelighed paaviist, at Gra-
phit er Steenknl, der ligeledes har været Udsat for en meget stærk
Underjordisk Hede, idet Steenkillslag, navnlig i Nordamerika, gaae
over i Graphillag, og den omgivende Bjergmasse, Porphyr, er dan-
net ved Smeltningen af andre Steenarter. Graphiten findes i Na-
turen af meget forstjellig Reenhed; den reneste indeholder 96 p. Ct.
Kulstof og er langt blödere end den urene. Graphitens Anvendelse
i Indnstrien beroer paa dens afsmittende og fedtagtige Ådre og dens
Jldfasthed. Den rene Graphit anvendes i stor Mængde til Blyanter,
deels Udsavet i tynde Stænger og deels pulveriseret og formet ved
et Bindemiddel og senere indfattet i en blod Træsort, til de bedre
Blyanter sædvanlig Cedertræ. BlyantindUstrien er meget betydelig
og drives i alle Europas Stater, her i Danmark cndogsaa med
Held, saa at de danske Blyanter ere vel renommerede, og cndogsaa Ud-
satte for at eftergjores i Udlandet. Graphiten anvendes ligeledes i
tor, fiintmalet Tilstand som Antifrictionsmiddel, navnlig hvor Træ
griber i Træ, og, blandet med Fedtstoffer, som Maskinsmorelse i den
videste Udstrækning. Graphitens fuldkomne Jldfasthed gjor den,
blandet med ildfast Leer, fortrinlig skikket til Smeltedigler, og i
PassaU og Oberzel ere saaledes betydelige Fabriker heraf. (Sn
meget almindelig mindre Anvendelse for Graphiten er til Pnds-
ning af Kakkelovne og andre Iernvare, til hvilket Brng den flint«
malede Graphit formes i fiirkantede Stykker.
Graphiten kan ligeledes fremstilles ved Konst. Naar Klllstof
ved en eller anden chemifk Proces Udskilles, f. Ex. ved Afkøling af
store Masser Stobejern, der indeholder en betydelig Mængde Klllstof,
fleer Udskilningen aldrig som Diamant, men derimod altid som
Graphit i ftørre eller mindre Blade. Den saaledes dannede sonstige