Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

41 Graphit indeholder i Reglen lidt Jern, men har i øvrigt samme Egenskaber som den naturlige. Jeg kommer nu til den tredie og vigtigste af de allotropiske Former, hvorunder Klilstoffet fremtræder i Naturen, Steenkullene. Under denne Skikkelse fremkalder det ikke Industri paa samme Maade, som dets to tidligere nævnte Repræsentanter, Diamanten og Gra- phiten, der foranledige den ved at blive overforte i en ædlere Form, men det er som Brændemateriale, at det er aldeles Uundværligt og, faa at sige, er en Basis for al Indnftri. Jeg vil her ikke videre fordybe mig i Killformationens Mysterier, men blot anfore, at Steenkullene ere Levninger af en Planteverden, der ved en Naturrevolution for Menneskets og de hoiere Dyrs Ska- belse er gaaet til Gnmde. De kæmpemæssige Planter, som bedækkede Jordens Overflade paa den Tid, havde et ganske ejendommeligt Ådre, og horte til Plantefamilier, hvis Individer vi nu i Regelen kun sinde som Urteagtige Baxter. Jordskorpens betydelige Varme, hid- rorende fra den indre glodende Kjerne, der dengang var langt storre end NU, Atmosphærens Rigdom paa Kulsyre, og de gunstige Fngtig- hedsforhold fremkaldte en Drivhnustemperatur, langt hoiere end Bar- men i Tropernes Urskove, og medens Kulstoffet gav de skovdannede Lepidodendrer, Sigillarier og (Salamifer deres colossale Former, be- friedes Atmosphæren lidt efter lidt fra Kulsyren, og forberededes til at blive respirabel for de kommende Dyrgenerationer. Havet be- dækkede en storre Deel end nu af Jordens Overflade, og ikke langt Under dens paa fine Steder vel neppe størknede Skorpe glodede vor Klode endnU ligesaa stærkt, som da den blev til. Den Jordrevolution, der odelagde hiin gamle Planteverden, er maaskee opstaaet af en Kamp imellem disse to modsatte Elementer — en Kamp paa Liv og Dod imellem Ild og Vand. Vnlcanffe Ernplioner vare dengang langt hyppigere end nu; flydende Ildmasser brode frem og modte det Uhyre Verdenshav, Vandet skummede og kogte, slukkede tildeels den vnlcanske Ild og styrtede igjennem de aabnc Kratere ned i Jord- klodens hvidglødende Indre. Sprængt i Atomer flyngedes Vandet tilbage, en uhyre Explosion som af Millioner sprængte Dampkjedler rystede den hele Klode, Overfladen revnede, flydende, halvsmeltede og glodende Steenmasser kastedes omkring milevidt. Havet veeg tilbage, og, hvor der var Hav, blev der Land, og hvor der var Land, blev der Hav. Skammende og sydende sogte det sredlose Element sig cn Plads, oversvømmede Alt, bortskyllede Jordklodens mægtige Vegetation, og drev den sammen i Uhyre Lag; nye Explosioner paafulgte, og glodende