Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

42 Masser kastedes ovenpaa Planterigets sammenhobede Levninger i et Uendeligt Omlæggelsens Chaos. Saaledes laa Jordkloden maaskee i HilndredetUslnder af Aar, for at see det samme mægtige RatUrspil gjentaget, og Lagene af him svundne Planteverdens, af glodende Bjergmasser'forkullede og sammentrykkede, Levninger sprængte og for- Ddte faa chaotisk, som vi sinde dem mi; men midt i al sin ødelæg- gende Storhed, beskrev Natmen selv sin Daad og ristede Rnner i Bjergenes Indre, som Nutidens Videnstaber efter mange Aartnsin- der forstaae at tyde. Selve Steenknllene eller rettere sagt de den ledsagende Skifte ere overalt bedækkede med Aftryk af de Planter, som dannede hiin Tids svnndne Vegetation; Geologien og Botaniken ere gaaede Haand i Haand, og NesUlratet af deres forenede Be- stræbelser er Kjendskab til 1000 Arter af SteenkUlformationens Planter. Alle Plantedele ere sammensatte af de fire Grundstoffer, Kulstof, Brint, Ilt og lidt Kvælstof. Kalstofmængden i tort Træ naaer ind- til Halvdelen af dets Vægt, men den Udfordrer dog en langsom Aar- tusinder gammel Transmiltationsproces, for at Udskille Kulstoffet i Form af Steenkill. See vi hen til vore Torvemoser, da have vi et Billede af. hvilket Prodnct en langsom Hensmnldring af de Torve- massen dannende Planter kan frembringe, men der er dog en himmel- viid Forfljcl imellem den lose brune Torv og de faste sorte Steen- ful. Er Torven derimod frembragt mider saadanne Forhold, at den har erholdt et betydeligt Tryk af paaleirede Sand- eller Lcermasser, har den allerede antaget en fastere Form og morfere Farve (Mar- torv) og ligner nu næsten Brmmkul, en yngre flutart, der indeholder indtil 75 p. Ct. Ktllstof, medens den sædvanlige Torv kun indehol- der 60 p. Ct. Ktllstofmcrngdtn er her stegen paa LUftarternes Be- kostning, og tage vi nu desuden i Betragtning de Aartnslnder, som Steenkulsformationens Planter have ligget i Jordens Indre, de Uhyre Tryk og de mægtige plntoniske Pirkninger, der have befordret de nævnte Lnftarters Udsondring, faa kunne vi sorstaae, hvorledes Steenkullenes Structnr er blcven haard og fast, deres Farve sort, og at deres Knlftofgehalt er steget til 5 p. Cl. af deres Bægt. Den tilsyneladende Ddelæggelse af en heel Vegetation, hvis Knlstof vi nu brage som Steenkill, har saaledes i Forsynets Haand været en For- holdsregel, hvis Diisdom vi nu tilfalde ffatte. Den famme styrende Haand, der endnu den Dag i Dag leder de store Floders Vande, lader dem træde over deres'Bredder og skylle Aarhnndreder gamle Træer med sig i et saadant Antal, at de famle sig udenfor Flod-