Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

43 mundingerne som svømmende Oer, — den samme styrende Haand leder Strømningerne i Havet og lader dem fore de samlede Driv- tommermasser til de fjerne trælose Polarlande, og giver derved Menne- sket Midler til at modstaae Polarklimaets frygtelige Kulde. Hvad der saaledes skeer endnu i vor Tid, det er skeet for Aartnsinder siden ved den Iordrevolntion, der odelagde den daværende Vegetation, ikke for blot at tilintetgjore den, men for at opbevare dens Uhyre Kul- stofrigdom til Brug for de kommende Tider. Naturen tilintetgjor aldrig, den lader aldrig noget ganske forsvinde, men den drager ndaf den tilsyneladende Ddelæggelse nye Stoffer ind i det store Kredslob, — en Sandhed, vi idelig ved Betragtning af Naturen fee gjentaget. Selv NU, hvor vi bruge Utrolige Masser af Steenknl i alle mutige Diemed, forsvinder Intet af deres forffjellige Bestanddele, ikke et Gran gaaer tabt i Naturens store HnUsholdning, men Killstoffet bliver ved Optagelse af Atmosphærens Ilt til Kulsyre, og den Kiil- lene næsten altid i ringe Mængde vedhængende Brint til Pand, me- dens Asken tilbageholder de tilfældige, faste Uorganiske Bestanddele. Kulsyren decomponeres af Planternes Livskraft i Kulstof og Ilt; det Forste optages af dem og danner saaledes Træ paany, som det alt tidligere engang har gjort for Aartvsinder siden, hvorimod Ilten igjen vender tilbage til Sutten, faa at cn stadig Ligevægt vedligeholdes. Det ved Forbrændingen dannede Vand gaaer over i Atmosphærens Fugtighed og bidrager tilligemed det af Jordens Overflade overalt fordampende Vand til Dannelsen af de atmosphæriske Nedflag. Den ved Forbrændingen frembragte Varme betinger Steen- knllenes Anvendelse, og det er en Selvfølge, at de paa Grnnd af deres Vigtighed overalt efterspores, hvor man med nogenlUnde Sand- synlighed kan vente at finde dem. I Tydskland er der navnlig paa mange Steder foretaget cn Mængde tildeels planlose Boringer for at sinde Kvl, — Forsøg som blive forstaaelige, naar man tager i Betragtning, at Killlagene meget vel kunne bearbejdes paa eet Sted, men ikke egne sig dertil paa et andet nær derved, idet de meget ofte kile sig Ud og ophore, eller have Spring, det vil sige ere forskudte saaledes ved Iordrevolutionen, at Lagene ikke mere funne gjensindes. For at oplyse, hvor megen Værdi et Kullag paa sine Steder kan have, vil jeg blot mifore, at man i Diickinsield i Chesshire i Eng- land fornylig efter 12 Aars Arbeide og med en Bekostning af 100000 £ bar fuldendt cn Schacht, der vistnok er den dybeste i Verden, nemlig 6S61/2 engelske Alen. Tager man dertil endml i Betragtning de Uhyre Vanskeligheder, som Kullenes Brydning foraarsager, det besværlige