Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

44 Grilbevand, der ligesom Knllene maa hæves op ved Dampmaskiner fra flige Dybder, og de hyppige Explosioner af brændbare Luftarter, hvorved ikke blot enkelte Arbeideres Liv sættes i Fare, men endog hele Gruben knnde styrte sammen, hvorved Hundreder af Menneskeliv ere gaaede tabte, -- ligger det klart for Dagen, at det Materiale, som man saaledes med Livsfare og Utrolig Moie soger i Jordens Indre, maa være af en uhyre og gjennemgribende Vigtighed. De nylig nævnte brændbare Lvstarter hidrøre fra Lamner imellem Kullene. Idet nemlig Kulstoffet af de Steenkullagene dannende Plan- ter har isoleret sig, er en Deel deraf samtidig lraadt sammen med den frigjorte Brint deels til det alle Steenklll mere eller mindre led- sagende Bitllmen eller Iordharpix, og deels til en Luftart, saakaldet let Kulbrinte. Denne, som i Bjergværkssproget kaldes „schlagende Wetter", „feuriger Schwaden", “feu tenon’’ “fire damp , findcs i Aabningerne imellem Lagene og træder ved Sprængningen af Knllene nd i Schachterne og blander sig der med den atmosphærifke Luft. Selv i ringe Mængde er den skadelig for Aandcdrcettet, og man har derfor ved sonstig Ventilation maattet sorge for Lnftens Forbedring. Den lette Knlbrinte er i og for sig brændbar, og brænder med en blaaagtig lidt lysende Flamme; blandet med den atmosphcrriske Luft og antændt, exploderer den med Voldsomhed, og, da i fiukjruberne Arbeidet selvfølgelig maa foretages ved konstig Belysning, ei natnr- ligviis Faren for Antændelsen af den lette kulbrinte særdeles stor. Ded almindelige Lamper skeer Antændelsen saaledes sieblikkelig, og frygtelige Explosioner opstaae, hvorved hele ©ruber ere styrtede sam- men og have begravet samtlige Arbejdere. Da construerede Davy sin berømte Sikkerhedslampe, der bestaaer af en lille Olielampe, der overalt er omgivet med et meget flint Metalnæt. jßjcnncni dette funne Erplofioner ikke finde Sted, fordi Metalnettet afføler Luft- blandingen faa stærkt, at den ikke kan brænde, og der sinde derfor kun smaa Detonationer Sted inden i Lampen, naar den bringes i en explosibel Luftart. Arbejderne kunne saaledes trække sig tilbage i Tide, indtil Ventilationen har forbedret Luften; men uagtet de godt kjende Faren, er deres Ligegyldighed for den dog saa stor, al man paa mange Steder ved at lægge Laaö for Lamperne maa hindre dem i at aabne dem, en Handling der i et Nu kan med fo te deres egen Undergang. Ere nu Knllene endelig efter Moie og Kamp bragte til Jordens Overflade, begynder et nyt Liv for at fore dem videre. Jernbaner fore Steenknllene, navnlig i England, til Udskibningsstederne, hvor