Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

45 Tusinder af Skibe vente Paa dem, for at sprede dem over næsten alle Jordens Raube. For at nævne et Exempt! paa det Liv, som Klilexporten fra Grilbedistrikterne foranledige, vil jeg blot her an- føre, at alene London og Syd-Englands Kulforsyning beskæftiger 800 Skibe, den saakaldte KUlflaade, af hvis Besætning England re- crutcrcr sine bedste Matroser. Storbrittaniens underjordiske Skatte cre Grundlaget for dets Rigdom og Magt; thi Værdien af dets Bjergværksprodllcter belob sig i Aaret 1856 til den Uhyre Sum af 275 Millioner Ndl., hvoraf Knllenes Bærdi nnmeriff vel fim repræ- senterede de 150 Millioner, men paa en Maade dog øgsaa betingede Resten; thi uden Steenkul — ingen Metalprodnctiou, og Englands Metalrigdom vilde være en dod Skat, naar det ikke tiede Kullene til Ertsernes Udsmeltning. Den hele KnlprodUction belob sig i Aaret 1856 til 66 Millioner Tons, medens det hele øvrige Europa fun producerede 20 Millioner Tons. *) Der kan natmligviis ikke være Tale om her at gaac nærmere ind paa at omtale de forskjellige Indvstrigrene, hvori Knllene finde Anvendelse, da de brnges saagodtsom i dem alle, men man kan dog klassificere Anvendelsen af Knllene noget, og betragte dem enten lige- frem som Brændemateriale, som Varmekilde, eller som Materiale til deraf at fremstille PvodUcter ved den tørre Destillation, til Gas- Udvikling og dens BiprodUcter, hvortil navnlig de bituminöse Kul og Skifre egne sig bedst. Den forste Anvendelse kan igjen betragtes fra to Sider; enten benyttes den ved Killlenes Forbrænding frem- bragte Varme ligefrem i flere forskjellige Indilftrigrene, som f. Ex. ved alle metallnrgiste Operationer, faafom Ertsens Iiostning, Metal- Udsmeltninger, Jern- og Metalstoberier, Smedning, o. s. v., endvidere ved Glasfabricationen, Fayance- og Porcelainsfabrikerne, Teglvær- kerne og faa fremdeles, eller ogsaa benyttes Kullene til Damp- maskiner lit at frembringe mechanist Krast og paa cn billigere og be- qvemmere Maade erstatte den kostbare Arbejdskraft ved lydige, villielose og Utrættelige Mastiner, der ingen anden Fode behove end Vand og Kul. Det var I a in e s W a t t s Geni, der loste denne Industriens storste Opgave og lærte den forbavsede Menneskehed at lænkebinde den flygtige Damp og gjore den til en villig Arbeider i Jndnstriens Tjeneste; Verdens forste Mechanikere kastede sig over Ideen, og Mittätern«? deraf cre de tusinder og atter tusinder Dampmaskiner, der ere' spredte over alle Verdensdele, som repræsenterer Millioners Hænders Arbeidskraft. *) En Tov — 2000 D.