Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

48 holder endnu 25 P.Ct. Vand. Til adskillige indUftrielle Oiemed, hvortil Brændet -ruges, fordi det giver en saakaldet lang Flamme, er denne Tor- hed ikke tilstrækkelig, og i Glashyttcrne Udtørrer man saaledes Brændet endog til en begyndende Fork»kling. Det saaledes torrede Brænde giver en halv Gang mere Varme end det Utorrede. Ved Stem- ning og Presning af Torvemassen har man ligeledes opnaaet at be- stie ben fra Jord, Sand og Fugtighed, og den saaledes pressede Torv har næsten Steenkullenes Haardhed. Da Bnlgen af Slecnkul Undertiden medfører Ulemper saasom Rog og Lllgt af brændt Svovl, afsvovles eller forcokes de enten i egne Ovne, Cokesovne, eller i Gasfabrikkerne med Afbenyttelse af Blprodncterne, Belysningsgas, Gaskalk, Kultjære og Ammoniakvand, hvorved man erholdcr de saakaldte Cokes eller Cinders, der navnlig finde Anvendelse i Lokomotiverne, hvor rygende Steenkul vilde genere Persontrainene formeget. Den samme Proces foretages med Torv, dog mest for Biprodnctets, Paraffinets Skyld, der anvendes til meget smnkke Lys, og hvis Fremstilling navnlig i Irland har fremkaldt en livlig Industri, medens et lignende Anlæg her i Landet ikke synes at ville faae Fremgang. Bed Træets ForkUlling enten paa den raa empiriske Maade i Miler eller i egne Ovne med Opfangning af Bi- produkterne Træalkohol, Eddikesyre og Tjære, erbolder man de befjcnbte Trækill, der, naar de ere vel Udbrændte, endog give stærkere Varme end Steeuknllene. Træknllene anvendes i ftor Mængde i de trærige Egne som Brændsel til mange indnstrielle Diemed, navnlig til mindre Metalmassers Smeltning, Lodning, Fortinning og desl.; blive tillige benyttede som Affarvnings- og Desinfections-Midler, og have des- ilden en meget betydelig Anvendelse til KrUdt, hvortil især de lette Træsorters svagt brændte Kul benyttes. Ved en Ufuldstændig Forbrænding af harpixagtige Træarter i egne Ovne dannes fonibcn Tjære en tyk sort Nog, som ledet igjen- nem store Beholdere afsætter det medrevne Knlstof i Form afKjonrog, der tillige altid indeholder nogle Kulbrinteforbindelser. Disse give det et ejendommeligt fedtagtigt Ådre, der skader dets Anvendelse til Malerfarve; ved Ombrænding befries Kjonrogm fra Knlbnnte- sorbindelserne og gaaer derpaa i Handelen som sort Malerfarve Under forskjellige Navne. En finere Art Kjonrog dannes ved at opfange Soden, der fremkommer ved Sesamoliens Forbrænding, og giver navnlig i China Anledning til en egen Industri, Fabrication af Tusch.