Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
fine taalmodige Lastdragere, der maa forsyne den med de Raa-
materialer, den bruger, og siden flæbe dem bort i forædlet Skikkelse
til nære og fjerne Consumenter.
Men Dampen, hvorledes Udvikle vi den? Derpaa er Svaret
let, altid ved Kulstoffets og det ledsagende Brints Forbrænding;
enten vi som Brændemateriale Under vore Dampkjedler bruge Stem-
kul eller Trækul, Brænde eller Torv, i alle Tilfælde er det Brænde-
materialets Kulstof og Brint, som ved Optagelse af Lnstens Ilt, under
Dannelsen af Kulsyre og Vand udvikler den Varme, der frigjor
Dampen. I Brænde, Torv og BtUUnknl sindes forriden Knlstoffet
ikke Ubetydelig Mængde Brint, der altsaa virksomt deeltager i Varme-
udviklingen, men i den for nævnte Anthracit, der navnlig i Amerika
bruges meget som Brændsel endog til HUUsholdningsbrng, naglet
den just ikke er let at antænde, findes slet ingen Brint, og i vore sæd-
vanlige Dampskibs- og Smedeknl kun Ubetydelige Qvantiteter; altsaa
hidrore Steenkllllenes Darmeildvikling fim fra Knlstoffets Forbræn-
ding; i ethvert Tilfælde beroer den ved et Brændeinaleriale Udviklede
Barme ene og alene paa den Iltmængde, det fortærer Udefra, og det er
forsaavidt ganske ligegyldigt, om Ilten fortæres afKulstof eller Brint;
enhver i selve Brændematerialet indeholdt Zltmængde ligesom ogsaa
hygroskopisk Fligtighed er derimod absolut skadelig, og Varmemængden,
som Udvikles, bliver netop saameget mindre, som den indeholdte Ilt-
mængde repræsenterer. Da Steenkullene imidlertid paa lidt nær erc reent
Äulitof, saagobtfom ingen Ilt indeholde, og de heller ikke erc modtagelige
for hygroskopisk Fngtighed, som vore andre Brændselsmaterialer, ere de
det fordeelagtigste Brændsel, som vi kunne anvende, og de blive
derfor forbrugte i uhyre Masser. Hvis Natnren ikke havde gjemt
store Perioders Ktilstofmasser i sit Jndre, og vi saaledes ikke havde
Stecnklil, men ene vare henviste til Brænde og Torv, vilde snart
Jordklodens Skove blive ryddede og Torvemoserne opfkaarne, Brænd-
selet vilde fordyres i en uhyre Grad og efterhaanden ganske flippe.
At der Under saadanne Omstændigheder ikke vilde kunne tænkes paa
at benytte Dampmaskiner i den Udstrækning som nu, er let forstaae-
ligt, og det indUstrielle Liv, som nu ved Kulstoffets eller rettere ved
Steenkllllenes Hjælp er vakt, vilde aldrig være fremtraadt.
Uagtet SteenkUllene saaledes maae betragtes som den rigeste
Varmekilde til Menneskets Brug, maa man dog ikke Undervnrdere
de meget betydelige Knlstofmængder, som de levende Planter byde
os. Brænde og Torv ere imidlertid, som alt nævnt, meget tilboielige
til at tilbageholde Filgtighed, og, hvad vi kalde tort Brænde inde-