Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Svendborg har onflet at reise en Discussion om Behandlingen
af vore Prodncter som Handelsvarer, navnlig af Skind. Der vil
da være Leilighed for andre IndUstridrivende at bringe deres særlige
Fabrikationsgrene nnder Omtale og fremkalde bestemte Udtalelser om,
hvad Handelen fordrer af vore Prodncter, for at de funne concurred
med fremmede.
Det andet i Programmet opstillede Forhandlingssporgsmaal:
„paa hvilke Maader kunne vore private Pengeinstitnier
lette Omsætningen for de Industrielle, 05 kan Oprettelsen af
Lreditfrreninger for Fabriker ansees fom snskelig?
sættes nnder Discnssion.
Konstdreier Schwartz dirigerer.
Grosserer Julius 9?éc (Kjobenhavn): Som Ordforer ved Be-
handlingen af den foreliggende Sag skal jeg tillade mig at ind-
lede DiscUssionen med et Par Bemærkninger.
Da Penge, som er en Regulator for alle Værdier og tillige selv
en Værdi, er et af de vigtigste DrivehjUl i den in-Ustrielle Virksom-
hed, saa folger heraf, at det er af største Vigtighed for Zndtlstrien,
at Adgangen for solide og dygtige Industrielle til at erholde de for
dem nødvendige Pengelaan bliver saa let som mulig. Det maa
derfor være af Interesse at undersøge, om vore private Penge-In-
stitUter virke, hvad de formaae, for at lette Omsætningen for de IndU-
stridrivende. De vigtigste private Penge-Institllter hertillands ere
som bekjendt: Sparekasserne, Disconto-Bankerne og Cre-
ditforeningerne. Sparekasserne, som forst fandt Udbredelse
i England, indfortes hurtigt derfra til de fleste civiliserede Lande.
I Danmark betragtede man dem i Begyndelsen som Institllter, der
ndelUkkende havde til Hensigt at fremme Sandsen for Sparsomme-
ligheden i Folket. Man tog derfor ikke i Betænkning at indsætte
Pengene til Forrentning i Statskassen. Derved tabte Landet, idet
Pengene droges Ud af Circulation, i alt Fald fra den Egn, i hvil-
ken de indsamledes; ogsaa Statskassen, som forrentede Kapitalerne,
tabte herved, idet man af Frygt for Opsigelse ofte lod Pengene hen-
ligge «frugtbare, og endelig erholdt Sparekasserne en lavere Rente
af Statskassen, end de kande have faaet ved Udlaan selv imod den
bedste Sikkerhed, og de havde altsaa herved et indirecte Tab. Stor-
ftedelen af Sparekassernes Midler ere efterhaanden blevne Udtagne af
Statskassen; fun nogle faa Sparekasser have endlm Kapitaler inde-
staaende i Statskassen, og det vilde sikkert være ønskeligt, at ogsaa
disse Udtoges deraf, især paa en Tid da der trindt om i Landet er