Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

50 Svendborg har onflet at reise en Discussion om Behandlingen af vore Prodncter som Handelsvarer, navnlig af Skind. Der vil da være Leilighed for andre IndUstridrivende at bringe deres særlige Fabrikationsgrene nnder Omtale og fremkalde bestemte Udtalelser om, hvad Handelen fordrer af vore Prodncter, for at de funne concurred med fremmede. Det andet i Programmet opstillede Forhandlingssporgsmaal: „paa hvilke Maader kunne vore private Pengeinstitnier lette Omsætningen for de Industrielle, 05 kan Oprettelsen af Lreditfrreninger for Fabriker ansees fom snskelig? sættes nnder Discnssion. Konstdreier Schwartz dirigerer. Grosserer Julius 9?éc (Kjobenhavn): Som Ordforer ved Be- handlingen af den foreliggende Sag skal jeg tillade mig at ind- lede DiscUssionen med et Par Bemærkninger. Da Penge, som er en Regulator for alle Værdier og tillige selv en Værdi, er et af de vigtigste DrivehjUl i den in-Ustrielle Virksom- hed, saa folger heraf, at det er af største Vigtighed for Zndtlstrien, at Adgangen for solide og dygtige Industrielle til at erholde de for dem nødvendige Pengelaan bliver saa let som mulig. Det maa derfor være af Interesse at undersøge, om vore private Penge-In- stitUter virke, hvad de formaae, for at lette Omsætningen for de IndU- stridrivende. De vigtigste private Penge-Institllter hertillands ere som bekjendt: Sparekasserne, Disconto-Bankerne og Cre- ditforeningerne. Sparekasserne, som forst fandt Udbredelse i England, indfortes hurtigt derfra til de fleste civiliserede Lande. I Danmark betragtede man dem i Begyndelsen som Institllter, der ndelUkkende havde til Hensigt at fremme Sandsen for Sparsomme- ligheden i Folket. Man tog derfor ikke i Betænkning at indsætte Pengene til Forrentning i Statskassen. Derved tabte Landet, idet Pengene droges Ud af Circulation, i alt Fald fra den Egn, i hvil- ken de indsamledes; ogsaa Statskassen, som forrentede Kapitalerne, tabte herved, idet man af Frygt for Opsigelse ofte lod Pengene hen- ligge «frugtbare, og endelig erholdt Sparekasserne en lavere Rente af Statskassen, end de kande have faaet ved Udlaan selv imod den bedste Sikkerhed, og de havde altsaa herved et indirecte Tab. Stor- ftedelen af Sparekassernes Midler ere efterhaanden blevne Udtagne af Statskassen; fun nogle faa Sparekasser have endlm Kapitaler inde- staaende i Statskassen, og det vilde sikkert være ønskeligt, at ogsaa disse Udtoges deraf, især paa en Tid da der trindt om i Landet er