Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

51 Trang til at erholde Pengelaan selv imod god Sikkerhed, medens derimod Statskassen har en saa ftor Kassebeholdning, at ben i Ud- landet maa discontere Vexler mod en lav Rente. Størstedelen af Sparekassernes Midler er imidlertid som sagt nu udtagen af Stats- kassen og Udlaanes i Almindelighed mod Sikkerhed i faste Ejen- domme og mod haandfaaet Pant. Nogle Sparekasser befatte sig vel ogsaa med at discontere Vexler; men det forekommer mig, at Interessenterne have et Krav paa, at Midlerne kun Udlaanes imod Sikkerhed. Ved Discontering af Vexler Udsætte Sparekasserne sig alt for meget for Tab; ved indtrædende Kriser rystes let Tilliden, Opsigelse af store Summer vil da neppe Udeblive, og megen For- styrrelse bliver Folgen heraf. Derimod forekommer det mig, at Sparekasserne binde Udlaane de i en Række af Aar opsamlede tem- melig betydelige Overskud til Haandværkere og andre mindre, især begyndende. Næringsdrivende mod Cantioner af vederhæftige Mænd. I Hamborg bestaaer der flere Jnstituter, som eie temmelig betyde- lige Kapitaler og som Udlaane disse paa den anførte Maade. Laanene, hvoraf svares en moderat Rente, tilbagebetales med visse Procent aarligt. Disse Institnter have hidtil intet Tab havt herved. Mange dygtige Mænd ere ved disse Laan blevne ftemhjulpne og Mange, som herved ere blevne hjulpne, ere senere blevne antagne som Ga- ranter for nye Laantagere. Det er især det Slags Laan, som solide Begyndere af Haandværksstanden trænge til. Mindre Haandværkere ere i Almindelighed ikke tjente med at erholde Penge mod Vexler. De indvikles ved Vexel-Engagements, hvortil de i Almindelighed ikke funne have noget noie Kjeudskab, i mangehaande Vidtløftigheder og paatage sig strengere Forpligtelser, end de selv i Almindelighed have nogen Anelse om. Man vil maaflee indvende, at Sparekas- serne med deres Overskud ikke kunne Udrette meget; men da Over- flndet alene ved Kongerigets Sparekasser er over en halv Million Rigsdaler, faa vil det indsees, at der dog kan virkes endeel dermed. Selv et lille Laan, ydet paa den af mig her antydede Maade til en Begynder, som har ærlig Villie til at arbeite sig frem, kan oste give Anledning til hans Opkomst. Man maa jo i det Hele onffe, at Enhver, som ikke har Formne, begynder i det Mindre og fsrst Udvider sin Pirksomhed efterhaanden, som hans Evne tillader det. Benjamin Franklin fortæller, at han paa en Tid, da han ikke var rig, men dog onskede at Udrette saa meget som muligt med det Li- det, han knnde undvære, uMaante til en Bekjendt 100 Dollars paa den Betingelse, at Laantageren, naar han faae sig istand til at imd- (4*)