Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
60 Vanskeligheder, og skulde det faae practisk Betydning, maatte der ind- rettes en Art Assurance, som vilde medfore et kompliceret Maskineri. Talerens eget Forslag er neppe blevet opfattet rigtigt af Referenten. Det er sandt, at den Fabrikant, som nu vilde stille contant Betaling som Betingelse for sine Kunder, samtidigt med at hans ßoncurrcnter lode det gaae i den gamle Slendrian, rimeligviis vilde gaae til- grUnde. Men den i Vinter modtagne Lære bor dog opfordre til at sætte Reb i Seilene, og Taleren troer, af, naar Fabrikanterne bleve enige om at stille t- vel ikke meget strenge Betingelser, thi Isen maa ikke brydes paa eengang, — men dog strengere Betalingsvilkaar end de nnværende, saa at de ialtfald kvude gjore Regning paa at have deres Penge til en bestemt Tid, saa vilde der være Udrettet meget, og det funbe lade sig gjore. Ktlnderne vilde vel maaskee ikke synes derom; men det vilde dog ikke vække stor Forargelse, thi de maae kunne indsee, at Fabrikanten virker nu under andre Forhold end tidligere. Dertil kommer, at Sagen vilde være til Gavn for selve Kmlderne, thi, hvad der har været til Skade i Vinter, er, at Ktlnderne have været overlæssede med altfor store Lagere, og naar man vidste, at der blev stillet strengere Betingelser, vilde man ogsaa indrette sig Paa anden Maade. Kjobmændene ville være langt bedre farne, naar de betale til en vis bestemt Tid og holde deres Lagere i Forhold til deres pemniaire Midler. Creditforeninger kunne ikke realiseres i nærværende Dieblik; han troer derfor, at hans Forflag vil være bedst tjenligt baade for Fabrikanterne og for det Almindelige. Hellmann seer i den hidtil forte Discussion et talende Vid- nesbyrd om, at det idag forhandlede Sporgsmaal i lang Tid har været et brændende, og at det er heldigt, man her har bragt det paa Bane. Angaaende Sagens Historie meddeler han folgende Op- lysninger: Allerede i 1844 havde Industriforeningen erkjendt, at Oprettelsen af en Laanekasse var ligesaa nodvendlg for IndUstri- drivende som for Handlende, og, da man for den kjobenhavske Han- delsstand og tildeels for Udenbyes allerede havde et Hjælpemiddel i Centralkassen, tænkte man paa at fremkalde et lignende for de IndUstri- drivende. IndUstriforeningen erhvervede et Privilegium, erholdt Fri- tagelse for Brugen af stemplet Papir og flere BegUnstigelser, og Ud- stedte derefter en Actieindbydelse. Det viste sig imidlertid snart, at man nok vilde tegne Actier, men helst i Forlystelsesforetagender, ikke i PengeinstitUter, og Sagen dode hen. I 1853 reistes Sporgs- maalet atter, og denne Gang bragtes det frem af Fabrikanter, medens der tidligere især var Tale om Haandvcerkere. Nogle og