Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

59 faste Ejendomme. Gads Bemærkninger om den Garanti, der ligger i Fabrikantens personlige Dygtighed, falde sammen med Talerens tid- ligere Mtringer. Det har so netop været hans Tanke, at der fim flillde vælges saadanne Fabriker, hvis Værdi ikke i hoi Grad er afhængig af Fabrikantens Personlighed, og som desuden ere af den Beskaffenhed, at de efter de bestaaende Forhold aldeles ikke kunne Undværes. Som Exempler paa saadanne vil han nævne Moller, Teglværker, Kalkbrænderier, Jernstøberier og lignende. At Sagen, fom sagt, har sine Vanskeligheder, og at disse forøges ved de nærværende Conjuncturer, har det aldrig kunnet falde ham ind at benægte. Meyer troer ikke, at der kan lægges faa stor Vægt paa Navnet Disconto, som den sidste Taler syntes at ville lægge derpaa. Men ialtfald kan der jo ved Siden af Discontokassen godt tænkes at bestaae en Laanekasse, som træffer saadanne Arrangements, som de af ham antydede. I Hamborg oprettedes saadanne Laane- kasser efter Branden; Haandværkerne hentede her hver Loverdag deres Penge. Saavidt han veed, bestod der tre saadanne InstitUter i Hamborg. R6e gjor opmærksom paa, at de af den sidste Taler nævnte Laanekasser i Hamborg ere forskjellige fra de af ham omtalte. Han har fim talt om nogle hamborgske Jnstituter, der uMaane deres Penge paa samme Maade, hvorpaa han mener at Sparekasserne ber Udlaane deres Overskud. Med Discontokasserne, som ere byggede paa Actier, er det en ganske anden Sag, thi de maae jo fornemmelig have Actionairernes Interesse for Die, og med denne stemmer det ikke at foretage saadanne Udlaan. Bierfrcnnd kan ikke med Hr. Roe mene, at der næsten er ligesaa ftor Fare ved at modtage Indskild Ud over et vist Belob som ved at drive Rediscontering. Det er Nedisconteringen, der har været Skyld i, at en stor Deel af disse Institnter ere komne i Forlegenhed, Uagtet flere af dem ikke have drevet den i noget stort Omfang; men der fan ikke drages nogen Parallel herimellem og Mod- tagelsen af Indskud. I samtlige bestaaende Discontobanker staae JndflUdene i et vist Forhold til Actiekapitalen; Forholdet er omtrent som tre til to, lidt storre eller lidt mindre. Men der kan ingen Fare være ved at modtage nok jaa mange Indskud, da det maa være Bestyrelsens Opgave at anvende dem paa en fornuftig Maade. Det vilde endog være et stort Gode for et saadant Institut at faae Indskud i det Uendelige. Hr. Meyers Forflag vilde fremkalde store