Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
66 Ree kan naturligviis ikke ville Udtale sig imod Oprettel- sen af nye Foreninger, der stille sig til Formaal at hjælpe begyn- dende Haandværkere, da han selv i sit tidligere Foredrag har paa- viist det Dnskelige i at hjælpe Begyndere mere, end det mi finder Sted; men for det Nye bor man ikke glemme det Gamle. Spare- kasserne ere netop istand til, naar de ville, at yde Haandværkerne betydelig Hjælp, naar de ville anvende deres Overskud til Udlaan imod personlig Sikkerhed. Hr. Gad har vel mcent, at man skal lade hver Forening beholde Sit, saaledes at Sparekasserne kun Ud- laane imod reel Sikkerhed, og Discoutokasserne alene befatte sig med Udlaan imod mere personlig Sikkerhed. I fine Indlednings- bemærkninger har Taleren ogsaa erkjendt det Dnskelige i, at Spare- kasserne ikke befatte sig med Discontering af Bexler, ialtfald ikke i stor Udstrækning. Men, idet Sparekasserne ublaanc til Begyndere imod personlig Caution, lade de dog i Virkeligheden Disconto- bankerne beholde deres; thi disse befatte sig hin med Discontering af Vexler, og det er almindeligt erkjendt, at Begyndere ikke bor Udstede Vexler i noget synderligt Omfang. Han kan derfor ikke opgive Dasket om, at Sparekasserne ville anvende deres Overskud paa den antydede Maade. Hvad Creditforeninger for Fabriker angaaer, har han allerede Udtalt, at der er betydelige Vanskeligheder, som hindre deres Oprettelse, navnlig nnder de nuværende Forhold; men det er ligeledes blevet bemærket, at vi have nogle Industrigrene, der ere sikkrere end andre, saadanne nemlig, der ikke trænge til Beskyttelse ßjennem Told. Det er navnlig for saadanne, at han har tænkt sig, at Creditforeninger engang i Tiden, om end ikke for Dieblikket, maae knnne virke gavnligt. Marius Gad bemærker imod den sidste Taler, at For- skjellen mellem Disconto- og Sparekasser ikke maa sættes deri, at de forste fun discontere Dezler, medens de sidste Udlaane imod an- den Sikkerhed, men snarere fan bestemmes saaledes, at Sparekas- serne fortrinsviis have til Diemed at samle fmaa Midler, som ellers let ligge Uvirksomme eller forbruget, medens at Discoutokasserne derimod som virkelige Creditanstalter (Banker) drive egentlige Penge- forrelninger i dette Ords mest ndftrakre Betydning, altsaa med andre Ord optræde som et Medinm for Omsætningen. Hvad Hr. Hell- manns Forslag angaaer, da fjender Taleren ikke de skotske Banker noie nok til at kunne bedomme det ftildstændigt; men han mener dog, at det ialtfald anbefaler sig fremfor Hr. Meyers Forslag, især