Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Ree kan naturligviis ikke ville Udtale sig imod Oprettel-
sen af nye Foreninger, der stille sig til Formaal at hjælpe begyn-
dende Haandværkere, da han selv i sit tidligere Foredrag har paa-
viist det Dnskelige i at hjælpe Begyndere mere, end det mi finder
Sted; men for det Nye bor man ikke glemme det Gamle. Spare-
kasserne ere netop istand til, naar de ville, at yde Haandværkerne
betydelig Hjælp, naar de ville anvende deres Overskud til Udlaan
imod personlig Sikkerhed. Hr. Gad har vel mcent, at man skal
lade hver Forening beholde Sit, saaledes at Sparekasserne kun Ud-
laane imod reel Sikkerhed, og Discoutokasserne alene befatte sig med
Udlaan imod mere personlig Sikkerhed. I fine Indlednings-
bemærkninger har Taleren ogsaa erkjendt det Dnskelige i, at Spare-
kasserne ikke befatte sig med Discontering af Bexler, ialtfald ikke i
stor Udstrækning. Men, idet Sparekasserne ublaanc til Begyndere
imod personlig Caution, lade de dog i Virkeligheden Disconto-
bankerne beholde deres; thi disse befatte sig hin med Discontering af
Vexler, og det er almindeligt erkjendt, at Begyndere ikke bor Udstede
Vexler i noget synderligt Omfang. Han kan derfor ikke opgive
Dasket om, at Sparekasserne ville anvende deres Overskud paa den
antydede Maade. Hvad Creditforeninger for Fabriker angaaer, har
han allerede Udtalt, at der er betydelige Vanskeligheder, som hindre
deres Oprettelse, navnlig nnder de nuværende Forhold; men det er
ligeledes blevet bemærket, at vi have nogle Industrigrene, der ere
sikkrere end andre, saadanne nemlig, der ikke trænge til Beskyttelse
ßjennem Told. Det er navnlig for saadanne, at han har tænkt sig,
at Creditforeninger engang i Tiden, om end ikke for Dieblikket, maae
knnne virke gavnligt.
Marius Gad bemærker imod den sidste Taler, at For-
skjellen mellem Disconto- og Sparekasser ikke maa sættes deri, at
de forste fun discontere Dezler, medens de sidste Udlaane imod an-
den Sikkerhed, men snarere fan bestemmes saaledes, at Sparekas-
serne fortrinsviis have til Diemed at samle fmaa Midler, som ellers
let ligge Uvirksomme eller forbruget, medens at Discoutokasserne
derimod som virkelige Creditanstalter (Banker) drive egentlige Penge-
forrelninger i dette Ords mest ndftrakre Betydning, altsaa med andre
Ord optræde som et Medinm for Omsætningen. Hvad Hr. Hell-
manns Forslag angaaer, da fjender Taleren ikke de skotske Banker
noie nok til at kunne bedomme det ftildstændigt; men han mener
dog, at det ialtfald anbefaler sig fremfor Hr. Meyers Forslag, især