Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

«8 være; men jeg har fundet Kundskaben om denne Sag saa ringe Ud- bredt herhjemme, og Begreberne om Torvens Behandlingsmaader i Almindelighed saa forvirrede, at jeg ikke har troet at funne gjore det paa nogen bedre Maade; jeg flal imidlertid bestræbe mig for at fatte mig saa kort som muligt. Uden at dog noget Væsentligt forbigaaes. Forinden jeg gaaer over til det, der saaledes skulde danne den egentlige Gjenstand for dette indledende Foredrag, maa jeg dog, forat Undgaae Misforstaaelser, forst tale et Par Ord sm Torven og dens Egenskaber. Torven er, som De ville vide mine Herrer, et Forraadnelses- eller FormUldningsproduct af Plantelevninger, der for Størstedelen hidrøre fra Planter, der have voxel paa Stedet, hvor Tsrven sindes leiret, men dog ogsaa for en større eller mindre Deel kunne være hidførte fra det omliggende, skjondt vel fim nærmeste Territorium. Dannelsen deraf, der altsaa fun er en Omdannelse, forudsætter en lav TemperatUr og Filgtighed; vi sinde derfor Tørven fun at danne sig paa fugtige Steder i Lavninger, ved Kildevæld paa Skrænter, ja selv hoit oppe paa Bjerge, hvor kolig og ftlgtig Luft sindes. Ester deres Dannelsesmaade maa man fkjælne mellem to Hovedarter af Moser, Lavmoser og Hoi moser, de forste som dannede Under Vand, de sidste over Vand. Lavmoserne forekomme saavel for sig (Eng- og Kjær-Moser), som Under Hoimoserne. En tredie Art Moser, der ofte hores nævnet, er Skovmoserne, disse ere dog fun en Varietet af Hoimoserne. Martorven endelig er en Art fossil Torv, en Torv, der ved Overlejring af andre Lag er bleven stærkt sammenpresset og torret. Lavmosetorven karakteriserer sig som en fiinfornet, sort, los Masse, der som staaren giver en fljor, let sonderbrydelig Torv med sædvanlig over 1O°/O Aste. Højmosernes Torv viser sig derimod i de oberste Lag af Mosen som en lys ofte næsten hvidgUl, feig, stærkt trevlet Torv, der nedad- til i Mosen igjennem alle Nuancer af BrUnt gaaer over i sort, fed, plastisk Torv og derved tillige tit Lavmosedannelsen. Askemængden er i det Hele meget ringe, den tiltager vel nedefter, men naaer sjel- dent over 5°/0. Blandt Torvemassens almindelige Egenskaber har Svindin- gen Under Tørringen stor Betydning, idet den torrede Torvs Vægt- fylde tiltager dermed. Svindingen er desto ftom, jo mere siindeelt, jo mere oploste Plantedelene ere; vi finde derfor ogsaa den mindste Vægtfylde hos den lyse Hoimosetorv, i Gjennemsnit c. 10 pr. Kubikfod, störst hos de fede, sorte, plastiske Arter, indtil 70 T; nogen