Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

69 Indflydelse paa Vagtfylden faaer natUrligviis ogfaa Askemængdens Størrelse. Tørvens Fasthed og Styrke, der er af stor practifl Betydning ved dens Transport og Anvendelse, afhænger meget af den Behand- ling og de Forhold, hvorunder den er torret. De sorte fiinkornede Arter kunne vel ved langsom regelmæssig Torring blive næsten steen- haarde, men blive de for raskt torrede eller flere Gange vaade og tørre, faa blive de i hoi Grad skjore; den blot flaarne Lavmosetorv er dog næsten altid skjor og daarlig; de trevlede Varieteter taale langt bedre saadanne UgUnstige Torringsforhold. Brændværdien tiltager med Torvens Alder og Torhedstilstand og er, Alt forresten lige, altid noget hoiere end for Træ. De almindelige Behandlingsmaader ere Skæring og Mining. Skæringen kan, saaledes som det er almindeligt, fore- tages med en Spade, men, forat det ikke stal blive til en for Mosen fordærvelig Pytgravning, er det nødvendigt, at en Vandafledning tillige finder Sted. En saadan kan dog midgaaes ved Anvendelsen af Torveftikkere, Redstaber som af mig tidligere ere blevne beskrevne i „Ugeskrift for Landmænd". Denne Behandlingsmaade egner sig egentlig kun for Hoimosetorven; ved Lavmoser kan den i Reglen fun give en skjor og daarlig Torv. For disse egner derfor Wltningen sig bedre, hvorved den optagne vaade Masse æltes med Fodderne af Mennesker eller Dyr, formes eller Udlægges paa Jorden, for fener c at deles i Stykker. Torringen foregaaer ved begge Methoder almin- delig i fri Lnst. Begge Methoder have mange Mangler, om ogsaa i forfljellig Grad. Forst maae nævnes de, der hidrore fra Lnfttorringen. Lnft- torringen, hvor fuldstændig den ogsaa er, efterlader dog altid mindst '/< Fugtighed, der formindsker Brændværdien betydeligt (med ^3); men oste tillader et Ugunstigt Venligt Torven knapt, at blive faa tor, ja en Mosebniger, især ved en meget ftor Prodnction, risikerer ofte at maatte lade en ftor Deel Torv, som han ikke kan faae tørret, ' blive staaende paa Mosen Vinteren over.' Dernæst har det UgUnstige Peir ogsaa den fordærveligste Indflydelse paa navnlig den sorte og bedste Torvs Fasthed, faa at den knap taaler Omlæsninger og Transport, og paa Nisten falder den i Smuld, hvilket Forhold meget fan formindske dens Nyttevirkning. At Tørven, for at lufttørret, fordrer en stor Toneplads, kan ogsaa have sin store Ulempe. En anden Mangel ved Tørven, der er fremstillet paa disse Maa- der og som navnlig gjælder Skæretorven, er dens store RumMe der