Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
87 staffelst ikke er Usorholdsviis kostbar. Ikkedestomindre anvendes som Regel Jernet selv til saadanne Arbeider og selv i England kun med store Indskrænkninger. I Liverpool er saaledes vel ftorste Delen af Pakhlisene forsynede med Jernbjælker, men det Hensyn, som navnlig derved gjor sig gjaldende, er, at Bjælkerne bedre skulle funnc bære den Belastning, der skal hvile paa dem, hvorimod Hensigten med Jernets Anvendelse her ikke saaineget er at sikkre imod Ilds- vaade, thi Jernbjælkerne erc igjen belagte med Træ; der er endogsaa Pakhuse, hvor alle Bjælkelag cre saaledes behandlede. Undertiden folger man den Fremgangsmaade, fint at anvende Jernet i de Bjælkelag, som ere mest Udsatte for Ildsvaade og ialtfald kun tildeels i de ovrige. Jernets Anvendelse medfører nemlig altid saa store Omkostninger, at man selv i England betænker sig paa at indlade sig paa An- vendelsen deraf i en altfor ftor Udstrækning. Det tor derfor ansees for afgjort, at man ikke hos os saa lige tor Underkaste sig de hoie Priser paa Jern. Man kan i den Henseende opstille et simpelt Regnestykke: Hvor stor er Renten af den Kapital, som et Pakhmis, opfort af Mimr og Jern, koster? Er benne Rente ftone end Renten af den Kapital, der anvendes paa et sædvanligt PakhnUs plus Assnrance- præmien, saa kan det ikke betale sig. Et lignende Regnestykke kan opstilles, naar der er Sporgsmaal om Varigheden: koster Vedlige- holdelsen af et Træbolværk og dets Fornyelse hvert 25 Aar samt Renter af Anlægskapitalen ikke saa meget, fon1 Renten af den Kapital Udgjor, der anvendes paa et Iernbolværk samt dettes Vedligeholdelse ved Maling o. desl., saa er det ikke oekonomisk rigtigt at bruge Jern. Taleren vil derfor som sin anden Paastand opstille: Af oeko- nomiske Gnlnde kan man ikke som Regel anvende Jern tilDiemed, hvor dets Uforbrændelighed og dets Varighed ellers vilde gjore det stikket, saasom istedetfor alt Træværk i Pakhnse eller Bolværker. Derimod vil man — og dette er et trebie Punkt — naar man er istand til at skyde de oekonomiske Hensyn tilside, ikke paa nogen anden Maade funnc skaffe Bjælker saa stor Spænding eller tilvejebringe saa stor Sikkerhed mod Ildsvaade, som ved Jern- constrnctionen. Det er i techniff Henseende en Uberegnelig Vel- signelse, der ligger i de Opdagelser, der ere gjorte, og som Aar for Aar ere Udvidede med Hensyn til Anvendelsen af Smedejern, Jern til Bjælker og Lignende, thi derved kan der loses Opgaver, som hidtil have været anseete for umulige. Britanniabroen er et storartet Exempel herpaa; men Et er, at det kan være rigtigt at anvende Jern som Undtagelse, naar de oekonomifle Hensyn kunne sættes til-