Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
94 vist afsluttet Tidsnlm, hvor der altsaa afholdtes et bestemt Cursus, medens de Skoler, hvor de Paagjældende kun kunde opoffre lidt Tid, mest sklllde soge at bibringe, hvad der var nødvendigt i Dieblikket, og ingen Fagdannelse. Det vil være Upractisk at flaae Alting sam- men, thi derved bliver det Hele til Ingenting; Alt kommer da paa et lavt StandpUnkt, hvor kun de ville hinne folge med, der have gode Evner; men paa den anden Side bor der dog i særskilte Sko- ler gives Adgang til en storre Uddannelse, naar man ikke vil, at ethvert hoiere StandpUnkt i Livet skal nedtrykkes. Lad Enhver arbeide og skaffe sig den Dygtighed, han sormaaer; det er ikke givet, at Alle hinne naae den samme Dygtighed; derfor stiller der sig baade aandclige og materielle Hindringer iveien. Fabrikant Boksen (Odense) flutter sig ganske til den sidste Taler. Ved den derpaa foretagne Afstemning vedtages det 1ste Jndstillingspnnkt eenstemmigt. Derefter sættes det andet IndstillingspUnkt (Nr. 2 a og b) under Forhandling. Professor Hctsch troer ikke, at det vil være misligt at gjennem- fsre den hoiere Underviisning, her tilsigtes i Aftenskolen, men at Dagskolerne ville være at foretrække. Marius Gad har opfattet 2 a saaledes, at det ikke Udelukker, at Undervlisningen henlægges til Dagskolen. Ordføreren erklærer dette for rigtigt; Dagskolerne UdelUkkes ikke, men deres Oprettelse gjores afhængig af Omstændighederne. For- flaget er stillet, som det er, paa Grund af den Stemning, der gjorde sig gjaldende ved forste Behandlillg. Man meente dengang, at man ikke godt kan faae Folk til at komme om Dagen, og han har der- for i Nr. 2 a flet ikke berørt, om Skolen skulde være om Dagen eller om Aftenen; men kun Udtalt sig saaledes, at Skolerne funbe frembyde en afsluttende Underviisning, der fortsættes fra det ene Aar til det andet. Marius Gad mener, at man ester denne Forklaring kan vælge, hvilket det sklllde være; han vil foretrække Dagskolen, da man dog egentlig derved opnaaer, hvad man vil; ellers kan man blive staaende ved en Forbedring af de allerede besiaaende Aftenskoler, som Hr. Firgmann mener; thi hvad knnneFolk, der have hele deres Dag besat, egentlig lære i saadanne Aftenskoler? Der er ingen Sikkerhed for, at de ville vedblive hele Aar at gaae paa (£urfu$. Hvad Nr. 2 b angaaer, da finder han det ikke rigtigt, at knytte Classerne sammen med AlmUeskolerne. Det vil neppe hinne gaae;