Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

268 SEKTIONSMODER Referat af Forhandlingerne. Arbejderboliger. Historiske og tekniske Meddelelser. Arkitekt Olaf Schmidth. Spørgsmaalet om at tilvejebringe Boliger for Ar- bejdere er af meget gammel Dato, idet man kan følge del tilbage lige til det 25. Aarhundrcde før Christus. Nogen jævn Fremskridcn kan det imidlertid ikke siges at have haft, idet Sagen gennem Soklerne i alt væsent- ligt har staaet uden Udvikling, og det er først ved Midten af det 19. Aarliundrede, at den tager Fart. I denne Periode begynder at dannes nye faste Fornier for den tiltrængte Organisation, Regler, som skabes og efter- leves af Pcngcmænd, Filantroper, Hygiejnikere og Tek- nikere, kort sagt, Arbejderboligspørgsmaalet i moderne Forstand er i alle civiliserede Lande sat paa Dagsordenen og kræves løst, fordi det danner et af de allervæsent- ligste Led i den Kæde af sociale Bestræbelser, som have til Formaal at løfte den økonomisk uheldigt stillede Medskabnings Niveau saavel i moralsk som i materiel Henseende. Det er. en Selvfølge, at her hverken er Tid eller Sted til at fremkomme med nogen samlet Oversigt over dette vigtige Spørgsmaals Fremvækst gennem Tiderne; nogle løsrevne Bemærkninger mener jeg imidlertid, det kunde have Interesse at fremføre. Den engelske Forsker »Flinders Petrie« har i Be- gyndelsen af forrige Aarhundrede gennem arkæologiske Undersøgelser i Ægypten paavist, at Ægypterne ogsaa paa Arbejderboligspørgsmaalets Omraade har været Fore- gangsmænd. Det var saaledes Pharaonerne, som, for at kunne holde Mandskabet samlet til Opførelsen af Pyramiderne, Templerne og Digerne, sammenstuvede den myldrende Mængde af Arbejdere i til dem opførte Huse, og det var saa tidligt som 25. Aarliundrede før vor Tidsregning. Ganske vist mindede disse Bygninger mere pm Kaserner og Fængsler end om Boliger; men den Tanke, som senere er bleven saa rigt udviklet, var dog kommen til Udbrud. Arkæologiske Undersøgelser i hele Middelhavsbassinet har endvidere godtgjort, at Boligspørgsmaalet her havde cn tidlig Udvikling. Underbygninger til det antikke græske Hus med sine 2 Elager, med den lille Gaard, stundom fælles for 2 sammenbyggede Huse, lindes endnu i Mængde, og saa vidt dreves stundom her Udviklingen af Familieboligen, at man i selve denne finder Begravelses- pladsen. I Roms første Perioder fulgte man en lignende Me- tode; men Kejsertiden med sin Ophobning af Proletarer i Hovedstaden kom snart ind paa at indrette de fattiges Boliger i høje Huse, hvis nederste Etager gave Ly for mere velstillede Borgere. I Middelalderen, i det 12. Aarhundrcde, fremkommer saa det romanske Hus, der, foruden at indeholde 2 eller flere Soverum i et Par Etager, tillige har den fælles Opholdsstue, og man kan med en vis Ret her søge den Type, som 7 Aarhundrcder senere er lagt til Grund for den lille Familiebolig, som nu til Dags har faaet en saa gennemtænkt Indretning i teknisk Hen- seende, og som ved genial økonomisk Administration efterhaanden paa billige Vilkaar kan erhverves af ube- midlede. Men som det for 2 Aartusinder siden gik i Rom, maatte det gaa i alle Byer, der i Middelalderen ind- snævredes af Fæstningsværkernes Baand, og hvori Grund- priserne, da Tilstrømningen til Storbyerne blev saa over- vældende, stege til enorme Højder: Smaaboligerne maatte stables i Vejret, højere og højere; Spekulationen ud- nyttede paa oprørende Maade Forholdene til den største Ulykke for alle Smaakaarsfolk, som vare tvungne til at søge deres Boliger i Byernes Centre, og enhver Storby kunde paavise cn Mylder af vældige Kaserner i smalle Gader, med slette Betingelser for Luftfornyelse og Sol- paavirkning, hvis Boliger ikke opfylde nogen selv nok saa beskeden Fordring til Hygiejne, endsige Bekvemme- lighed, og hvori myldrede en Befolkning, selv ulykkelig og til den største Fare for Samfundet, saavel i moralsk som i sanitær Henseende. Trods Nutidens fortræffelige og billige Samfærdselsmidler, der tillade mange Smaa- kaarsfolk at bo fjernere fra deres Virkefelt, kunne Ar- bejderboligerne i de høje Huse og i Storbyernes Centre ikke undværes. Men ogsaa i denne Branche har Viden- skaben sejret, og man finder nu trindt om i store Byg- ningskomplekser Tusinder af Arbejderboliger, som ikke lade noget tilbage at ønske, hverken i sanitær, teknisk eller moralsk Hensende. Det sidste halve Aarhundrcde har da bragt cn fuld- stændig Revolution paa Arbejderboligspørgsmaalets Om- raade, og for den klartseende er delte ikke lil at undres over; thi alle have Interesse af at faa det ordnet paa den bedst løselige Maade. Det er sagt saa ofte, men kan ikke siges for tidt, at gennem den slette Bolig gaar Vejen til Værtshuset, Fængslerne, Hospitalerne og Lade- gaarden, medens der i den gode, sunde og hyggelige Bolig opvokser en tilfreds og lykkelig Slægt af nyttige Samfundsborgere. Begivenhederne i alle civiliserede Lande ere da ogsaa et talende Vidnesbyrd om, al Øjnene ere bievne aabnedc for Sandheden af den nævnte Frem- stilling: Det offentlige faar et mindre Proletariat med alle dets frygtelige Følgesvende; Tallet paa de vaga- bonderende Eksistenser, som cre en Fare eller i hvert Fald til Ubehag for Medborgerne, formindskes; Arbejds- giverne kunne gøre Regning paa en mere solid og mere interesseret Arbejdsstyrke og, last not least, Arbejderen selv, Beboeren af det hyggelige Hjem, han vokser sig stærk, føler, at han ikke skal søge sin Opmuntring efter Dagens Slid paa ollcntligc Steder med Svir og Drik, men i sit Hjem, hvor han nu er i Stand til med Til- fredshed at byde Hustruen Velkommen og opdrage Bør- nene, saa der for disse aabnes en Mulighed for al op- naa Kaar og Stillinger, hvorom han selv ikke tidligere havde turdet drømme. Maaden, hvorpaa Arbejderboligspørgsmaalet er løst og skal løses, er forskellig og vil altid vedblive at være del. Den beror paa Folkeejendomnieligheder, paa øko- nomiske Forhold og paa lokale Omstændigheder, og navnlig staar man endnu nogenlunde uenig om, hvor- vidt det offentlige skal tage Sagen i sin Haand, eller om man udelukkende skal overlade det private Initiativ dens Løsning. Begge Metoder har sine ivrige Talsmænd; men om een Ting synes (ler at være opnaaet Enighed, om den nemlig, at Lovgivningsmagten skal støtte Sagen ved Love, som paa forskellig Vis begunstiger Selskaber eller Enkeltmand, der beskæftiger sig med Opførelsen af Boliger til Arbejdere og Smaakaarsfolk, eller ved paa billige Vilkaar at stille offentlige Midler Lil Raadighed for Formaalet. Saadant har ogsaa i de sidste 10—15 Aar fundet Sted rundt om i Landene i betydelig Ud- strækning, og det private Initiativ har i Ly af saadanne Bestemmelser udfoldet cn overraskende rig Virksomhed. Medens Sagens økonomiske og administrative Side naturligvis er af den allerstørste Betydning, hvor del gælder om paa bedste Vis at indrette Arbejderboligen, skal jeg ved denne Lejlighed dog lade disse Spørgsmaal ude af Betragtning, men derimod gøre nogle faa Bemærk- ninger om den tekniske. Enhver Bygning, som skal indeholde Boliger for Mennesker, kan med Hensyn lil Rummenes indbyrdes Fordeling og Materialiernes rette Anvendelse gøre Krav paa Bygmesterens særlige Opmærksomhed, og al Møje maa anvendes, for at Boligen kan sikres en rigelig Luft- og Solpaavirkning og en Konstruktion, der ganske hindrer