Hads-Ning Herreders Jernbane 1884-1944

men med saa meget større Begejstring erindrer sig Lyntog og strømlinjede Luksusbiler, har maaske vanskeligt ved at fatte, hvor skelsættende Udviklingen især i disse sidste Aaringer har været for Hads-Ning Herreders Jernbane —■ eller Hads Herreds-Banen, som Jernbanen oprindelig hed og populært kaldes endnu. Indtil Midten af Tyverne var det Damptogene, der ene besørgede Trafiken. Da Automobilerne vandt Indpas, blev Banen paaført en følelig Konkurrence. Det har alle Dage været saadan, at Farten og moderne Bekvemmeligheder har virket tillokkende paa Publikum, og Bilerne — baade Personbilerne, herunder Rutebilerne, og Lastbilerne — blev et Trækplaster. Banen tog imidlertid Handsken op, og i 1926 begyndte Banens delvise Overgang til Motordrift. Perioden fra 1884 til 1914 var præget af en støt, stigende Udvikling. De første 2 5 Aar af Banens Historie kan man læse om i det Jubilæumsskrift, som da udsendtes; heri fastslaas det, at Banen har udviklet sig sammen med sin Egn „og er blevet et nyttigt og nødvendigt Redskab for Egnens Erhvervsliv“. Altsaa ikke alene har Banen vist sig at være Egnen til Gavn, men man har indset, at man simpelthen slet ikke kunde have undværet Banen. Perioden siden 1914 har været en Blanding af gode og vanskelige Aar. — I Aarene lige forud for den første Verdenskrig og i det første Krigsaar skete der en Udvikling inden for Hads-Ning Herreders Jernbane, som er Egnen til Nytte i Dag, da Damptogene atter maa tage en haard Tørn. Banen anskaffede i disse Aar en Mængde 10