Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. paa hans gamble hosbundz vegne i forvaring tog, som erre: i gammel rød stabelseng med himel paa, i blaa vdtrocken bord findis i fruer- stuen, I rød baard staar i dend fordeste rundeel ved dend glasserit zahl, i gammelt grøn fyrschab med ingen laas for, i huid ægeskab med 4re rum udj og ingen laas, i gammel benckedynne, som er megit orm ædt, i megid gammel smaa blaaranit senge dynne, i gammelt egekar med 3 giorde paa, 4 store vdhugne vinduers carmme og 2 smaa saa og vdhugne, findis i den vnderste kielder under det store hus I gammel rød benck i gieste camersit 2 madaaldere1) findis i dj inderste kielderre 1 gammelt fiur kandeschab findis i spis camerit i gammelt ege kar paa lofltid der ofuer i behold 17 staffuer og 3 støcker af bunden som er gandsche forraadnit det eene med det andet.2) Att alt dette forschreffne rigtig vdj alle maader af oss vnder- teignede ere siunit og beseet, som for oss siuntis rætteligen, og ved- staar, huor og paa huad sted fornøden giørris kand, bekiender wij med worris vnderteignede nauffne. Actum Nackebølle vt supra. R. M. S. Hans Mortensen. J. L. S. Jesper Rasmusen. H. A. S. Jens Madsøn. J. C. S. M. H. S. som samme schrifftlige siun, huilcken paa Kongelige Mayestæts trøct papir1) forfatid war, ord fra ord formeeltte, læst og paaschreffuidt, som og forberørtte siunsmend indstendig i daug her for retten wedstod, stendig war og for it fuldkommen siun affsagde, huor paa dj med opracte fingre bade dennem saa sandt Gud till hielppe. Hereffter Ambrossius Stæffensen paa welbemelte hans g: hoss- bondz weigne tingswinde begierte, og Peder Christensøn paa høyact- bahre Hr. Jochumb Ernst Baldsarns weigne war og gienpart begierendis, som dommeren og stedde. ’) Saltetrug. 2) Derpaa følger Syn over et Par Huse i Aastrup. ') Kgl. Majestæts trykt Papir, o: Stempelpapir. Blad 46—53. PONTOPPIDAN, Den danske Atlas, III (Kblivn. 1767), S. 596—97; VI. (Kbhvn. 1774), S. 820. — HøYEN’s Notitsbog. 1830. 8. Fyen. Jylland. S. 35 (I Antikvarisk- topografisk Arkiv). — HØYEN, Borge, Slotte, Herregaarde. Indberetning til Regjeringen om en Rejse i de danske Provinser 1830 (Skrifter ved USSING, II, Kbhvn. 1874), S. 498 ff. — J. G. Burman Becker, Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og Hertugdommerne; 2den Samling (Kbhvn. 1831), S. 91—92. — RICHARDT & BECKER, Prospecter af danske Herregaarde; 2det Bind (Kbhvn. 1845.) — Plan af Stuen og første Sal, tegnet 1852 af C. Møller. (I Antikvarisk-topografisk Arkiv). — S. JØRGENSEN, Historisk-topographiske Efterretninger om Ørbek Sogn (Samlinger til Fyens Historie og Topographie. 6te Bind). Odense 1873, S. 209—247. — 111. Tidende. 8. Bd. S. 127; 128. — Trap, Danmark, 1 I, S. 710; 2IV, S. 205; sIII, S. 747—48. — R. MEJBORG i »Dagbladet« for 13. Novbr. 1882. — R. MEJBORG, Gamle danske Hjem; Kbhvn. 1888. S. 9, Fig. 11; S. 10. — Beckett, Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark; Kbhvn. 1897. S. 60—61. Ørbæklunde ligger i Ørbæk Sogn, Vindinge Herred, Svend- borg Amt; Gaardens Enemærker og — som det synes — ogsaa Haven skal have været omgivne af Grave; de kan dog nu kun forfølges mod Nord og Øst (Fig. 21). I Sydost slutter en grundmuret Længe i to Stokværker sig til det store Hus; denne Længe bærer Aarstallet 1633. Tidligere sluttede ogsaa i Sydvest en Bindingsværks-Længe sig til det store Hus. Over Indgangsdoren i Trappetaarnet er der indmuret en Sandstenstavle (Fig. 22), hvis latinske Indskrift, der er indhugget over og under Egern-Friisernes og Gyldenstjernernes Vaaben, kan oversættes saaledes: Helliget Gud og Fødestedets Skytsaand. Jeg, Hr. Niels Friis til Hesselager, har i Herrens Aar 1593 ind- viet dette Sted, ikke til Overdaadighed eller til pralende Pomp, men til Erindring om de usigelige Velgerninger fra Ham, hvis Styrelse af de Dødeliges Anliggender er uransagelig, og med Ønsket om Held for Efterkommerne. Det er jo en sand Gudsfrygt, i Ordets bogstavelige For- stand, der skinner frem gennem denne Indskrift. Tanken om, at denne stolte og knejsende Herreborg er bleven opført til Pomp og Pragt, ligger saa nær, at den heller ikke kan have været fremmed for Bygherren selv; men han har brudt Brodden af den, efter lige at have antydet den, idet han indvier Huset til Gud. Medens Aarstallene paa Hesselagergaard, Borreby og Nakkebolle aabenbart betyder Bygningernes Grundlæggelsesaar, betyder Aarstallet her Tiden for Bygningens Fuldendelse; thi det samme Aarstal, 1593, staar paa den vestlige Hovedgavl. Det passer meget godt til Sandstenstavlens Floris-Stil, til de sand- stenskantede Gavle paa Hovedbygningen og Runddelene og det knejsende Trappetaarn med det nederlandske Spir, men det passer ikke rigtig til Bygningens Plan og Opstalt. Derimod maa Spørgsmaalet om, hvornaar da Bygningen er bleven grundlagt, staa aabent. Da Planen minder saa meget om Borreby, er det vel sandsynligt, at Bygherren har kendt denne Gaard; medens Nakkebolle endnu har haft baade Skyde- skaar og Skoldehuller i det overste Halvstokværk, er Ørbæk- lundes Opstalt en Skal uden Kærne, idet Runddelene aldrig har haft hverken Skydeskaar eller Skoldehuller, og det øverste Halv- stokværk kun er gennembrudt af Skydeskaar; hertil kommer, at Indgangen er — og har altid været — i Trappetaarnets Forside. Bygningen er da rimeligvis yngre end Nakkebolle. Niels Friis’ Fader, Henrik Friis, dode 1571; efter ham arvede Frederik Friis Ørbæklunde (Ørlunde), men 1585 købte Niels Friis Gaar- den af sin Broder. Naar Indskrifttavlen blot indeholder Byg- ningens Fuldførelsesaar, kunde man deraf formode, at Huset da var blevet grundlagt, inden Niels Friis havde overtaget Gaar- den; men dette er naturligvis kun en Gisning. BLAD 46. Plan af Kælderen (a) og af første Stokværk (b). a. Planen viser — ligesom Planen af Borreby — tre Taarne for Husets ene (den nordlige) Langside, to kraftige Hjornetaarne og et svagere Taarn for Midten, men dette sidste staar ikke i Forbindelse med Kælderen; det indeholdt Aflob fra Priveterne. Det ottekantede Trappetaarn træder kun med tre hele Sider frem foran Bygningen. Trætrappen, der er angivet paa Planen, er ikke oprindelig. Som det ses er der ingen gennemgaaende Længdeskillemur; derimod er Tværskillemurene gennemgaaende. De enkelte Rum dækkes af Tondehvælvinger med Stikkapper, Rummene i Hjørnetaarnene af Krydshvælvinger. Man kan ikke have tænkt sig Kælderlugerne benyttede som Skydeskaar, dertil sidder de for højt; de er, eller har været, tilgitrede. Gennem- bruddet af den østlige Mur er aabenbart ikke oprindeligt. Køk- 55 56