Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Danske Herreborge. kenet er i den østlige Fløj. Krogen, der findes i Loftet i det nordøstre Taarnrum, har vel skullet bære en Lysholder. Det er en Dør, som ses i Vestmuren af det nordøstre Kælderrum; den er nu tilmuret. Ovnen i det nordvestre Kælderrum er ikke — som Planen lader formode — oprindelig. Under Trappe- taarnet er der et lille mørkt Rum. b. Ogsaa i første Stokværk er den oprindelige Rumind- deling bevaret; det er værd at mærke, thi det er den eneste af de seks Herreborge, hvor dette finder Sted (smign. Sp. 8); kun er det nordvestlige Værelse ved en nyere Tværvæg delt i to Rum, og Skraavæggen ved det midterste Taarnrum er ny. Dette midterste Taarnrum (Privetet) har Tøndehvælving, Værelserne i Hjørnetaarnene Stjærnehvælvinger, ellers er hele Stokværket dæk- ket af Krydshvælvinger. Fra Stentrappen, hvor den Opstigende har Spindelen paa højre Haand, træder man ind i „Stenstuen“, den med gullandske Stenfliser belagte Forstue. Døren tilvenstre fører ind til det store Værelse, der vel har været Fruerstue. „Hvælvingerne deles ved et Net af Ribber, trukne i Kalk, som danne store Rosetter. . . . Denne Inddeling har været benyttet som Grundlag for Lofts- Malerier, der senere vare overhvidtede og derved havde lidt saa Meget, at det krævede et ikke ringe Arbejde at bringe Klar- hed over de enkelte Former. Rosetternes Hovedfelter smykkedes af Englehoveder med brogede Vinger paa guldgul Grund, de mindre Felter vare udfyldte med Frugt-Ornamenter paa mørke- brun Bund, og alle disse Led samledes til en Helhed ved Ind- fatning af blaa og hvide Baand. Udenfor Rosetterne vare Hvæl- vingskapperne dækkede med stiliserede Plante-Ornamenter, hvis mangfoldige Slyngninger gav Salen Lighed med en Lovhal. Efter al Rimelighed findes der lignende Dekorationer under Hvidte- kalken i de øvrige Stuer.“ (Mejborg). Lignende Blomsterværk, som her findes malet, ses i Ørbæk Kirke paa den udskaarne Prædikestol, der er skænket til Kirken 1597 af Niels Friis og hans Hustru Wibeke Gyldenstjerne. — Mod Vest er der nu Udgang til Haven. Kaminnichen (med profileret Ramme) i det nordvestlige Hjørne er oprindelig. Baade i selve Nichen og foran den er Gulvet lagt med gullandske Fliser. Det nordvestlige Værelse har i Sydmuren en bred, flad- buet Fordybning, der tidligere benyttedes som Skab. Skorstenen er ikke oprindelig. Det sydostlige Hjorne af Værelset er lagt med gullandske Fliser. I begge Hjornetaarnenes Sydvægge har der vist været Ka- miner. Den oprindelige Døraabning ind til det midterste Taarn- rum er tilmuret. Aabningen er lav og smal (1,79 m. hoj, 0,69 m. bred). Doren var til at stænge indvendig fra. I Rummet var der Privet, der maaske — ligesom paa Borreby — stødte op til „Brevkammeret“. I det sydøstre Hjorne af det nordostre Værelse er der Ka- min. Kaminnichen i det sydostre Værelse svarer til den i det sydvestre. BLAD 47. Plan af andet Stokværk (a) og af Vægter- loftet (b). a. „Indtil den forrige Ejers Tid optoges storste Parten af anden Etage af Riddersalen.“ (Mejborg). Nu er den tidligere Dansesal ved Skillevægge delt i mindre Værelser (den nordvest- ligste er atter borttagen, efterat Gaarden er bleven maalt). Over hele Stokværket findes det oprindelige Bjælkeloft, der imidlertid er skjult af det nuværende, indskudte Loft. Det midterste Taarn- rum — med Privet — har Tøndehvælving, i Hjornetaarnene er der Krydshvælvinger. I det nordvestre er der Kamin. b. Som allerede bemærket har der ingensinde været Skolde- huller i Brystningsmuren, og i Runddelene har der aldrig været hverken Skydeskaar eller Skoldehuller. I hvert af Hjørnetaarnene er der endog (i Nordvæggen) et Par oprindelige Kaminer. — Foroven tilvenstre ses det næstøverste, tilhøjre det øverste Stok- værk i Trappetaarnet. BLAD 48. Tværsnit efter Bogstaverne A—B paa Planen, set mod Øst. Tilvenstre ser man den nordøstre Runddel. Tilhøjre be- mærkes det mørke Rum under Taarntrappen. Snittet gennem andet Stokværk aabenbarer det forsænkede Loft. Egetræstrappen i Taarnet fører op til det øverste Loft ovenover Vægterloftet. Vindfanen paa Trappetaarnets Spir bærer Indskriften: L[ars] L[ange] 1793 (ikke, som paa Gengivelsen, 1705). BLAD 49. Tværsnit efter Bogstaverne C—D paa Planen, set mod Vest. BLAD 50. Længdesnit efter Bogstaverne E—F paa Pla- nerne, set mod Nord. I Kælderen er Snittet lagt gennem det tilmurede Kælder- vindue mod Vest, og — idet den moderne Tværskillevæg er tænkt borttaget — videre gennem Døraabningerne i de to Tvær- skillemure. Hvis der ikke tidligere har været Lysaabninger i Kælderens Østmur — og saadanne er i hvert Fald ikke iagt- tagne —, kunde man antage, at der ogsaa oprindelig sluttede sig en Fløj til Østsiden af det store Hus. I første Stokværk er Snittet lagt gennem Udgangen til Haven og de to Døre i Tvær- skillemurene. Tilhøjre og tilvenstre ses Kaminnicherne, dog uden Angivelse af Rammernes Profiler. I andet Stokværk er Snittet lagt gennem det (ret uforklarlige) sydvestlige Vindue, gen- nem de fire Døraabninger i Tværskillevæggene og ud gennem Murtykkelsen foran Skorstenen; i øverste Halvstokværk endelig gennem det sydvestlige og det sydøstlige Vindue. BLAD 51. Sydsiden. Hovedbygningen er opfort paa en Sokkel af hugne Kampe- sten, tre Skifter høj, af røde Mursten i moderne Skiftegang. Ovenover første Stokværk krager Muren omtrent en Fjerdedel Sten frem; Buefrisen dannes af profilerede Formsten. Over andet Stokværk krager Muren omtrent en Sten frem. Buerne, hvis Formsten har samme Profiler som den underste Frises, samles to og to paa Udliggere af huggen Kamp. Burman Becker — der angiver, at Gaarden er bleven underkastet en Hovedreparation 1828 — har meddelt et Prospekt af den set fra Syd. Om dette Prospekt er udført for eller efter Hoved- reparationen oplyses dog ikke; det gør i hvert Fald et ret paa- lideligt Indtryk, og da det paa flere Punkter afviger fra det nuværende Ydre, er det værd at fremdrage. Efterat Prospektet er udført maa alle Vinduesaabningerne i selve Huset være bleven forstørrede. Paa Richardt’s Prospekt fra 1845 er Vinduesaabningerne derimod lige saa store som paa Blad 51; før den Tid maa de altsaa være bleven forstørrede.1) Frem- deles mangler hos Burman Becker Aabningerne i overste Halv- stokværk; de maa altsaa dengang have været tilmurede. De findes hos Richardt. Endvidere mangler hos Burman Becker Skorstenen over Tagryggen; den Skorsten, der gaar op gennem hele Huset, maa saaledes være senere opført. Endelig har ogsaa Trappetaarnet et lidt andet Udseende end det nuværende; Spi- rets øverste Afsæt har ikke den stærkt udsvejede, løgformede Kontur, det er mere pæreformet. Under de tre Luger i Taar- nets øverste Stokværk bliver Taarnets Omkreds mægtigere, og dette Fremspring er betegnet ved en Afskraaning, der er belagt med Tagsten. Den øverste Buefrise lober i Hojde med selve Husets Hovedgesims, den nederste Buefrise ses derimod mellem de to Buefriser paa Huset. Man maa saaledes senere — af Hensyn til l-fegelmæssigheden — have forandret Trappetaarnets vandrette Inddeling. BLAD 52. Vestsiden. Tidligere var der en lille Udbygning i to Stokværker (gen- given hos Richardt & Becker); den var ikke oprindelig, og den er bleven nedrevet i den forrige Ejers Tid. Her, som paa den ') 1882 er Hovedbygningen bleven underkastet en gennemgribende Istand- sættelse, der lededes af Murmester FROHNE. 60 59