Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

Efterskrift. Da jeg i Efteraaret 1899 begyndte at undersøge de seks danske Herreborge med Opmaalingerne ved Haanden, ønskede jeg, at jeg kunde foretage mine Undersøgelsesrejser i Forening med en Arkitekt. Men det er jo ikke altid, at Arki- tekter har Tid og Lejlighed til den Slags Arbejde, og jeg blev i hvert Fald nødt til at foretage mine Undersøgelser alene. Ofte har jeg dog, medens jeg udarbejdede min Tekst, bittert savnet, at jeg ikke paa Stedet har kunnet diskutere de mange forskellige Spørgsmaal med en Fagmand. Imidlertid har jeg gjort, hvad jeg formaaede, for at min Tekst kunde blive et værdigt Vedhæng ved Opmaalingerne. Jeg har spurgt mig for hos de Arkitekter, der i deres yngre Aar har taget Del i Opmaalingerne, og jeg kan takke dem for mangt et Vink. Med særlig Taknemlighed maa jeg her mindes V. Koch; den for tidlig dode Kunstner bevarede jo, selv efterat han var blevet selvstændig udøvende Arkitekt, en levende Kærlighed til Bygningskunstens Historie, i hvilken han havde erhværvet sig betydelig Indsigt. Han støttede mig under mit Arbejde med Raad og Daad, og jeg kan tilføje, at han ved at prikke til mig paa en Tid, da mit Arbejde var ved at gaa i Staa, har sin væsenlige Andel i, at det overhovedet er blevet færdigt. Han gennemlæste og gennemgik min Kladde, og han havde lovet mig ogsaa at læse en Korrektur, men inden Værket var naaet saa vidt, var han blevet bortkaldt. Det er med Vemod, at jeg her mindes den samvittighedsfulde Kunstner, den vederhæftige Mand. Her, hvor jeg taler i mit eget Navn og for egen Regning, benytter jeg Lejligheden til udtrykkelig at takke Lederen af dette Foretagende, Professor Hans J. Holm, for alle de mange gode Oplysninger, han har givet mig, og ikke mindst for den gavnlige Kritik, han har udøvet, efterhaanden som mit Arbejde skred frem; Hans J. Holms Navn findes intetsteds anfort i eller under Tek- sten, skønt det ofte burde været anført, men de, der kender Prof. Holm, vil sikkert vide, hvorfor det ikke er sket. Endelig har Arkitekturhistorikeren Hr. cand. polit. Fr. Schiøtt vist mig den Velvillie at gennemlæse hele min Tekst i Manuskript og meddele mig sine Bemærkninger om Enkelt- heder. Jeg har hostet Udbytte og Belæring af disse Bemærk- ninger, fordi de stammer fra en Mand, der er mere bygnings- kyndig, end jeg er. Paa et enkelt Punkt har Fr. Schiøtt udtalt en Anskuelse, som jeg — alt vel overvejet — ikke kan tiltræde. Den vedrører Rumfordelingen paa Rygaard, men da Schiøtts Anskuelse er godt begrundet, og da det altid har Interesse, at forskellige Anskuelser kommer frem, aftrykkes den her med gun- stig Tilladelse efter Schiøtts Brev af 30. September 1902: Hvad Beboelsesetagen angaar, da er det rigtigt, at Syns- mændene maa være gaaede ind ad et Trappetaarn og have fulgt Værelserne i en bestemt Orden; de kunne ikke gaa fra Nordfløj til Vestfløj, men maa enten begynde i Nordfløjens Vest- ende eller i Vestfløjens Nordende. De, Dr. Beckett, har valgt det første, jeg holder paa det sidste, bl. a. fordi man kun paa denne Maade kan gaa fra Vaskerhuset „ner“ i den gamle Fruer- stue, nemlig ad Døren mellem Nord- og Østfløj, og fordi Vest- og Sydflojen efter deres Beliggenhed og Murtykkelse gave bedre og hyggeligere Værelser til daglig Beboelse end Nordfløjens sol- forladte Rum. Jeg vil derfor med mine Synsmænd gaa op i Hjørnetaarnet og begynde med Vestfløjen. Først i dennes nord- lige Del, hen til Skorstenen, Fruerstuen, derpaa Herrens eget Sengkammer i den sydlige Del, det lille Sengkammer i Syd- fløjens Vestende, derfra hen til Porten, det yderste Gæstekammer og Gæstekamret over Porten og det tilstødende Fag, Fruens Karnap, og Fadeburet i Østenden. Det Sengkammer næstved maa vel søges i Østfløjens Sydende (her mødes vore Synsmænd) og derpaa følger Køkken og Vadskerhus. Da der er to Kok- kener forneden, er det vel nærmest et Anretnings- og Thevands- køkken, og Vadskerhuset er maaske Opvadskningsrum; det rig- tige Vadskerhus maa absolut ligge ved Jorden og med godt Vandafløb. Fra Vadskerhuset gaar man „ner“ i den gamle Fruerstue i Østenden af det store Hus, derfra til Forstuen ud mod Trappetaarnet, medens Blykamret ligger Nord derfor med Privet i Udbygningen paa Nordsiden, og ender saa i Bildz Stue, Vestenden af det store Hus. Man gaar nu op ad Vindeltrappen til den store Sal, til Loftet paa det store Hus og Kamret i det lille Spir, og man standser her, da der næppe er oprindelig Forbindelse mellem den store Sal og Loftsrummene i de andre Fløje; disse maa derimod tages fra Hjørnetaarnet, først Loftet over Fruerstuen (Vestfløjen), saa Maltloftet (Sydfløjen), endelig I^oftet over Gæstekamret (det Sengkammer næstved i Østflojen?). Derpaa gjennemgaaes Stuens Øst-, Syd- og Vestfloj, tilsidst Kæl- derne under det store Hus og gjennem Porten over Vindebroen naaer man ud i Stald- og Avlsgaarden. Jeg troer denne Vej er den rigtige og beder Dem folge den paa Planer og i Forretningen; saavidt jeg kan see, kan den meget vel forliges med de i Forretningen indeholdte Detailler. Tegningen synes at vise, at Hovedbygningen revner navnlig i Vestenden; det er vel gammel Skade foranlediget ved daarlig Fundering og vil passe meget godt med de revnede Mure i Bildz Stue. — Saa vidt Fr. Schiøtt. Enten han har Ret i'sin Anskuelse eller ej, vil man forstaa, at enhver Forfatter kan være godt tjent med en saa grundig og uforbeholden Kritik. Sluttelig skal jeg nævne, at min Ven Sophus Michaelis har oversat Johan Friis’ latinske Distika Sp. 27 paa metrisk Dansk. Valby i December igog. FRANCIS BECKETT.