Danske Herreborge Fra Det 16de Aarhundrede

KUNSTAKADEMIETS OPMAALINGSARBEJDER Den udenforstaaende aner næppe hvilket Samarbejde, der er nodvendigt mellem de forskelligste Kræfter og hvor megen Hjælp, der lægges Beslag paa, for at tilvejebringe et Grundlag for en Samling Opmaalinger. For den Velvilje, der her er vist, den Interesse, der er lagt for Dagen, og den opofrende Bistand, der er ydet fra mange Sider, skyldes der Tak. Regering og Rigsdag, det Raben-Levetzauske Fond, Kunstakademiet under dets vekslende Direktører, de Myndigheder, under hvilke Slottene ere ben- lagte, Herregaardenes Ejere, de Videnskabsmænd, hvis Hjælp har været paakaldt og de Kunstnere, der som unge Mennesker deltoge i Arbejdet, saavelsom de nye Kræfter, der senere traadte til, bringes herved skyldig og oprigtig Tak. Kunstakademiets Opmaalingsarbejder er begyndt i 1876 med Kronborg, hvor 3 Hold unge Arkitekter arbejdede i 3 paa hinanden følgende Aar. Martin Nyrop var den ældste og han havde til Hjælp: Axel Berg, Martin Borch, Hack Kampmann, Arnold Krog, Kyhnel og Knud Larsen. Det skyldes disses ihærdighed, at der vaktes Interesse for Fortsættelsen. Efter- haanden som Opmaalingerne ere blevne færdige, have de været fremme paa Foraarsudstillingerne paa Charlottenborg, og de have ligeledes været tilgængelige for Publikum indlemmede i Kunstafdelingerne paa Udstillingerne i Kjøbenhavn 1888 og 1900, i Stockholm 1897 og i Paris 1889, hvor der blev tilkendt det kgl. Kunstakademi Guldmedalje for dem. Akademiet overdrog i sin Tid Bestyrelsen af dette Fore- tagende til Undertegnede, og er det ved Arbejderne gaaet saa- ledes til: Jeg har sat det i Gang paa Stedet med det Opmaa- lingshold, som jeg dertil havde valgt, 2 til 3 yngre Kunstnere, og er forblevet tilstede saalænge, indtil det tilbagestaaende Ar- bejde kunde overses; senere ere Tegningerne ogsaa her blevne gennemgaaede med dem, som have udført Arbejderne, der be- stod i paa Stedet fuldstændig færdig behandlede Opmaalinger. Ved Herregaardene ere Rentegningerne i Tusch først udførte efter disse i den paafølgende Vinter. Paa Egeskov, Borreby og Ørbæklunde foretoges Opmaalingerne medens der under Istand- sættelse af Bygningerne var rejst Stilladser, hvad der lettede Arbejdet og Undersøgelserne. Opmaalingerne vise Bygningernes Tilstand, som de forefandtes, da de bleve tegnede der findes ikke noget Restaurationsforsøg. Da disse Opmaalinger først kunne gøre den rette Nytte, naar de kunne komme i hver Mands Haand, ledsagede af en oplysende Tekst, er der gjort talrige Forsøg og Prøver paa, hvorledes de bedst kunde blive mangfoldiggjorte. Naar Begyn- delsen er gjort med nærværende Bygninger, da ligger det dels i, at de ifølge Behandlingen af Tegningerne viste sig tjenlige til at kunne gengives ved fotografiske Lystryk, dels i, at Dr. phil. Francis Beckett, hvis Disputats 1897 netop omfattede det Tidsrum, i hvilket de fremstode, gærne paatog sig at udarbejde Teksten. Det skyldes hans Valg, at just disse Bygninger fore- lægges, fordi de baade i historisk og kunsthistorisk Henseende kunne siges at danne en afsluttet Helhed indenfor dansk Byg- ningshistorie. — I Teksten er for hver Gaard indsat et Over- sigtskort, der er udarbejdet efter ældre Kort i Matrikelkontoret til Lettelse for et videre Studium af, hvad der, da Gaarden an- lagdes, ansaas for den rette Beliggenhed for en Herreborg, idet disse saa bestemt føje sig til de nærmeste Omgivelser. Den fotografiske Teknik er desværre ikke endnu saa vidt fremskreden, at de første Opmaalingsarbejder, der ere udførte med Farver, værdigen kunne gengives. Efter Kronborg fulgte Ro- senborg og følgende Herregaarde: Rygaard, Ørbæklunde, Borreby, Egeskov, Brejninggaard, Hesselagergaard, Rosenholm, Skaføgaard, Nakkebølle og Krabbesholm samt Porttaarnet paa Frederiksborg; i Øjeblikket er selve Slottet under Arbejde. Det er bragt saa vidt, at Begyndelsen til Udgivelsen finder Sted i det Aar, hvori Kunstakademiets Virksomhed har strakt sig over halvandet Hundrede Aar, og kan det bære Vidnesbyrd om, at dansk Bygningskunst ikke alene soger Raad og Vejled- ning i fremmede Landes skønne og udviklede Kunst, men ogsaa med inderlig Glæde modtager Bistand fra vor egen hjemlige Bygningskunst, der har Aarhundreders Hævd i vort kære Fædreland. Charlottenborg, Marts 1904. HANS J. HOLM.