Hygiejniske Fremskridt I Kjøbenhavn

9 Det ligger jo nær at spørge, om de her berørte Foranstaltninger har baaret nogen Frugt, om de har sat sig noget paaviseligt Spor i Befolkningens Leve- vilkaar. — Jeg skal til Belysning af dette Spørgsmaal tillade mig at meddele nogle faa Tal fra Kjøbenhavns Befolkningsstatistik, Sygelighedsstatistik og Dødeligheds- statistik for de sidste 20 Aar. Kjøbenhavns Befolkning udgjorde den 1. Januar 1882 ca. 252,000 Mennesker. — 20 Aar efter, den 1. Ja- nuar 1902, var Folketallet steget til ca. 383,000 Menne- sker. — Men heraf falde de 18,000 paa de to umiddel- bart forinden i Hovedstaden indlemmede Sogne, Brønds- høj og Valby, som i denne Sammenhæng maa lades ude af Betragtning. — Det gamle Kjøbenhavn talte den 1. Januar 1902 ca. 365,000 Mennesker, hvilket altsaa vil sige, at Befolkningen i de 20 Aar fra 1882 er vokset med 113,000 Mennesker. Af denne Tilvækst skyldes en mindre Del, mindre end x/3, et Indvandringsoverskud, der i Begyn- delsen af Firserne var ganske anseligt, 4—6000 Menne- sker aarligt, men som nu i Slutningen af Halvfemserne er gaaet ned til kun at andrage 4—600 aarligt. Resten af Tilvæksten, mere end 2/3, skyldes et Fødselsover- skud, som i alle de 20 Aar har holdt sig paa det samme absolute Tal, nær op omkring 4000 aarligt. I den samme 20-Aars Periode viser det sig, at Fødselshyppigheden her som saa mange andre Steder er aftaget meget betydeligt; ved Begyndelsen af de 20 Aar var man oppe paa en Fødselskvotient om- kring 38 p. ni., allerede i Slutningen af Firserne var Fødselshyppigheden gaaet ned til ca. 34 p. m., i Be- gyndelsen af Halvfemserne faldt Fødselshyppigheden yderligere til 31 p. m., og nu i de senere Aar er man nede paa en Fødselskvotieut paa under 30 p. m. (ca. 29).