Albertis Svovlfabriker Og Alunværker

6 hvorimod de 300,000 Rdlr. skulle være som en Godtgjsrelse til Albertt for Fabrikerne, der for denne Sum flulle leveres i complet Stand. Denne Actietegning foregik foruden i Jndustribanken tillige paa O verrets pro curator Alberti's Contoir i Kjobenhavn. Resultatet af denne Actietegning var, at der i det Hele kun blev tegnet for c. 50,000 Rdlr., — og uden Hensyntagen til dette ringe Beløb kundgjorde Albertt junior den 12te December, altsaa Dagen efter, offentlig, at Tegningen var sluttet, „idet det udbudte Belob *■ er dækket", — men det skete kun ved, at han selv maatte over- tage c. 27 5,000 Rdlr., uanseet, som han har vidnet for mig flriftlig den 17de Marts 1875, at han ingen Capitaler havde af Betydenhed, da han paabegyndte Anlceget af Fabrikerne. Jeg be- mcerker udtrykkelig, at de angivne Talstørrelser ikke stolte sig paa Undersøgelser, som jeg har anstillet, men at de referere sig til de sagkyndige Mcends Undersøgelse, som, i Besiddelse af alt det dertil fornodne Materiale, af Retten vare beskikkede til at foretage samme. Den 20de næstefter constitueredes Selskabet paa en General- forsamling, hvor Love vedtoges, der gav den administrerende Di- recteur Alberti al for stor Magt, Bestyrelse valgtes, og, hvor det bestemtes, at et Prioritetslaan skulde optages paa 100,000 Rdlr. til Driftsudgifter. Man erindre sig, hvad der er sagt for- oven, at Fabrikerne endnu ikke vare færdige, da der blev udbudt til Actietegning, men der blev endog omkalfatret paa det alt Opførte vistnok uden at opnaa stort andet Maal, end forhindre Fabrikernes Drift for den Tid. Til denne Omkalfatring samt til storartede Nybygningers Opførelse af forskjellig Art medgik i det væsentlige Driftskapitalen, — saa det synes mig, at der i Grun- den intet andet kunde være end Gjald i forfkjellige Poster, — et daarligt Fond til at paabegynde den ny og storartede For- retning med. Det er klart, at heri ligger Spiren til Foretagendets Under- gang, hvortil kom, at dette Værk var i Hænderne paa en ung Mand af en meget letsindig Characteer, der istedetfor, — som under knappe og trange Omstændigheder maatte være en uaf- viselig Nødvendighed, at ove den hoieste Grad af Sparsommelig- hed, derimod viste Flothed og Lldselhed paa mange Omraader. Denne Egenskab er det klart, efter min Overbeonsmng, at hans