Albertis Svovlfabriker Og Alunværker

Forfatter: Emilius Olsen

År: 1876

Forlag: Commission hos Bog- og Papirhandler Th. E. Thomsen // Louis Heins Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 30

UDK: 92

INDUSTRIFORENINGEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
14 Mægler udtrykkelig sagde, at Papirerne maatte — for at faa dette Laan — være stemplede efter Lov af 25de Marts 1872 (om Stemp- ling af udenlandste Pengeeffecter). — — — — — —--------------------- Venskabeligst og forbindtligst C. Alberti." Naar man laser dette Brev, faner man Indtrykket af, saa forekommer det mig i det mindste, nt Alberti senior har fremstillet denne Laanesag langt vanskeligere end behovedes; thi alene paa mine rumænske Papirer vilde Landmandsbanken laane mig 6,200 Rdlr. tit 6 % pro Anno, hvorimod jeg ved Alberti's Bestræbelser kun kunde faae 5000 Rdlr. til 7 a 8 %, — men endda kun imod langt større Sikkerhed. Jeg har vel hort en Enkelt sige, som jeg har ladet læse dette Brev, at denne Vanskeliggjsrm skrev sig fra, at han derved vilde lette Transactionen imellem hans Son og mig; men herpaa vil jeg dog ikke ubetinget bygge. I det Hele taget troer jeg at have Grund til at antage, at Alberti senior i sit Forhold til hans Sons Actieforetagende, in specie ligeoverfor mig og i Almindelighed ligeoverfor Alle, er Skyld i den ulykkelige Catastrophe; thi, som sagt, han burde aldrig have ladet det komme ilive som Actieselskab, — da han saae det uheldige Udfald ved Actietegningen. En offentlig Udladelse i et Par Ord fra ham imod det vilde have gjort det til et ufodt Foretagende paa Actier. Havde han oplyst Bondestanden om, at der i Virkeligheden, efterat Actieindbydelsen havde fundet Sted, kun var tegnet for c. 50,000 Rdlr., — og ikke tiet til hans Sons løgnagtige Frem- stilling , saa havde jo Ingen blevet fort bag Lyset; — thi Ingen vilde da have befattet sig dermed. Paa en Tid, da Overretsprocuratoren i mine Lline saae mere uskyldig ud, i denne uheldige Sag, end nu, henvendte jeg mig til ham med Anmodning om, at dele Tab med mig, saaledes, at han gav mig en Sparekassebog paa Kr. 10,000, at forrente med 40 o, og afbetale med Kr. 1000 natlig; men jeg fik i det Sted en Afoiisning, skrevet paa 7 lange Sider, hvis Kjcernepunkt var, at han formeente at have forfkaanet mig for yderligere Tab ved at nægte mig et Laan af „den sjællandske Bondestands Sparekasse"