Albertis Svovlfabriker Og Alunværker
Forfatter: Emilius Olsen
År: 1876
Forlag: Commission hos Bog- og Papirhandler Th. E. Thomsen // Louis Heins Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 30
UDK: 92
INDUSTRIFORENINGEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Mægler udtrykkelig sagde, at Papirerne maatte — for at faa dette
Laan — være stemplede efter Lov af 25de Marts 1872 (om Stemp-
ling af udenlandste Pengeeffecter). — — — — — —---------------------
Venskabeligst og forbindtligst
C. Alberti."
Naar man laser dette Brev, faner man Indtrykket af, saa
forekommer det mig i det mindste, nt Alberti senior har fremstillet
denne Laanesag langt vanskeligere end behovedes; thi alene paa mine
rumænske Papirer vilde Landmandsbanken laane mig 6,200 Rdlr.
tit 6 % pro Anno, hvorimod jeg ved Alberti's Bestræbelser kun kunde
faae 5000 Rdlr. til 7 a 8 %, — men endda kun imod langt større
Sikkerhed. Jeg har vel hort en Enkelt sige, som jeg har ladet læse
dette Brev, at denne Vanskeliggjsrm skrev sig fra, at han derved
vilde lette Transactionen imellem hans Son og mig; men herpaa
vil jeg dog ikke ubetinget bygge.
I det Hele taget troer jeg at have Grund til at antage, at
Alberti senior i sit Forhold til hans Sons Actieforetagende, in
specie ligeoverfor mig og i Almindelighed ligeoverfor Alle, er Skyld
i den ulykkelige Catastrophe; thi, som sagt, han burde aldrig have
ladet det komme ilive som Actieselskab, — da han saae det uheldige
Udfald ved Actietegningen. En offentlig Udladelse i et Par Ord
fra ham imod det vilde have gjort det til et ufodt Foretagende paa
Actier. Havde han oplyst Bondestanden om, at der i Virkeligheden,
efterat Actieindbydelsen havde fundet Sted, kun var tegnet for c.
50,000 Rdlr., — og ikke tiet til hans Sons løgnagtige Frem-
stilling , saa havde jo Ingen blevet fort bag Lyset; — thi Ingen
vilde da have befattet sig dermed.
Paa en Tid, da Overretsprocuratoren i mine Lline saae mere
uskyldig ud, i denne uheldige Sag, end nu, henvendte jeg mig til
ham med Anmodning om, at dele Tab med mig, saaledes, at han
gav mig en Sparekassebog paa Kr. 10,000, at forrente med 40 o,
og afbetale med Kr. 1000 natlig; men jeg fik i det Sted en
Afoiisning, skrevet paa 7 lange Sider, hvis Kjcernepunkt var, at
han formeente at have forfkaanet mig for yderligere Tab ved at
nægte mig et Laan af „den sjællandske Bondestands Sparekasse"