Albertis Svovlfabriker Og Alunværker

18 — saa har jeg at bede om Forladelse; thi da skulde aldeles utvivl- somt Albert: junior have Tantieme af hans egen Forcering, ligesaa vel som den hele ovrige Bestyrelse. Thi der skulde vel aldrig understikke sig en saadan Eftergivelse i den den 4de Marts 1875 af begge Directeurerne og Bestyrelses- raadets Formand underskrevne Balance pro 31/i2 1874, hvortil for- meentlig Generalforsamlingen i god Tro gav sin Tilslutning i Tillid til, at Alt var i sin Orden?! Jeg nærede ingen Mistanke, og det gjorde vist Ingen; jeg tænkte, at Alt maatte være rigtigt, naar Alberti senior havde feet det, — da jeg meente, at Ingen turde vove at byde ham Noget, der ikke var snorslaget og regelret!! Den citerede Balance er saaledes lydende: (See S. 19.) Fremdeles siger han: „Idag eller imorgen sender jeg Dem Deres Alunveerksactier", — hvilke jeg dog aldrig fik. Jeg har her anført endeel af Alberti juniors Udtalelser, der, sammenholdt med hans ovrige Forhold i det Hele, i meer eller mindre Grad vidne om, til hvilket Topmaal af Logn og Uhæderlighed et Menneske allerede i en saa ung Alder kan være hensunken; thi uanseet, at Alberti oiensynlig kunde indsee, at de Tilstud, jeg kunde yde ham, og hvorfor han idelig krævede mig, ikke kunde bringe ham eller hans Værker noget Gavn, saa viste han stedse en Utrættelig hed deri (selv de 600 Rdlr., jeg ved mit Bessg hos Overretsprocurator Alberti, og ler jeg sige paa hans Foranledning, kom til at skylde ham for 6 Actier, krævede han mig ogsaa; men han lod mig dog slippe med 5 % Rente). For at constatere til hvilken Uderlighed en Alberti junior kunde drive sine Anslag imod mig, skal jeg lade aftrykke følgende Brev fra ham; „Kjobenhavn, den 17de Marts 1875. Hr. Dyrlæge Emilius Olsen! Olsborg pr. Kallundborg. Jeg sendte Dem igaar Stemmeseddel, Adgangskort til General- forsamlingen og en Opgjorelse af vort Mellemværende. Omstaaende Forretning kunne vi tale nærmere om ved Generalforsamlingen, men tillader jeg mig at fremsætte den i korte Trcek skriftlig. Som De