Landbrugskrisen

 6 sikkrer Sædens fortrinlige Bjergning, og Terrainet henviser saa at sige selv saavel til Maskindrift som til Anlæg af Jernbaner. Vestlig for dette Terrain kommer et bredt Bælte, der kun egner sig til Kultur under Anvendelse af store Bekost- ninger til kunstig Bevanding, og derefter naaes atter et Bælte — de saakaldte Pacificstater — langs Kysten af det store Ocean af stor naturlig Frugtbarhed. Ved Aaret 1850, som sagt, naaede Kolonisternes For- trav Præriregionen. Samtidig begyndte Jernbane bygningen over Prærierne, der af Fristaternes Regjering begunstigedes paa en uhørt Maade. Efterhaanden som Jernbaneselskaberne dannede sig, modtoge de af Staten Gaver, bestaaende af 80 til 100 eng. Mile brede Jordstrimler langs de projekterede Baner. Disse Strimler gjennembrødes skakbrædtagtig af Statsjord, der skulde faa forhøjet Værdi ved Jernbane- anlægene. Ialt bortgaves paa denne Maade 757,000 Kilometer Land, altsaa et Areal henimod ll/2 Gang saa stort som Frankrig. Meningen med denne Politik var at sikkre Præriens hurtige Kolonisation, og Udvandrerstrømmen, der efter Urolighederne i Europa i 1848 var særlig stærk, men der- efter sakkede noget af, stimuleredes i 1862 ved den be- kjendte Homesteadlov, der tilsikkrede enhver Kolonist 160 Acres Land blot mod Forpligtelse til at bringe det under Kultur. Denne Lov udvidedes senere yderligere og har kaldet Hundredetusinder af Familier til Amerika, der have grundet Hjem ved Optagelsen af Millioner Acres Statsland. Indtil Borgerkrigen var Jernbanebygningen langt forud for Kolonisationen. Man kunde ude paa den nøgne Prærie træffe Stationer, hvor der milevidt ingen Farm var at øjne. Under Borgerkrigen skred Anlægget af Jernbaner lang- sommere fremad, men efter Krigens Slutning tog Bygnin- gen atter Fart, og medens man kan betegne den første Byggeperiode som Kolonisationsperiodcn, saa begyndte der nu en vild Spekulations- eller Konkurrenceperiode mellem Selskaberne, der først endte med det almindelige Krach