Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IV.
Danmark.
14. Eiendomsfordelingen.
Har man rejst en Dagstid over den gule, branden-
burgske Jord, frisker det betydeligt op at naa Falster. Det
er just ikke den flade Øs Naturskønheder, der bringer En
i Stemning, men ovenpaa denne evige gule, magre Grund-
tone stemmer det op at betragte Falsters fede, sorte Jord,
som den gaber En imøde fra Plovfurerne langs Banen.
Der paatrænger sig En Følelsen af, at Grundlaget her er
solidere og givtigere og Mulighederne mangfoldigere. Og
saaledes er det jo ogsaa. Vor Jord i den største og af-
gjørende Del af Landet kan heldigvis ikke sammenlignes
med hine tyske Landsdeles, som vi nylig have omtalt og
som gjør det tyske Agrarspørgsmaal saa særlig vanskeligt.
Og foruden at selve Jorden er anderledes og bedre,
saa er det yderst vigtige Moment: Jordfordelingen, det jo i
samme Grad.
En direkte Sammenligning mellem vor Statistik og den
tyske i Henseende til Jordens Fordeling lader sig ikke fore-
tage, fordi vi stadig slæbe paa den nu forældede Hartkorns-
inddeling, der er et Maal, kombineret af Flademaalet —
Tdr. Land — med Jordens Bonitet, og altsaa incommensu-
rabelt med det rene Flademaal: Hektaren, der bruges i
Tyskland og andre Lande. Selv om man regner om til ha.
og vil nøjes med et Gjennemsnit — smign. Tab. LII, —
bliver Sammenligningen med den tyske Jordfordeling dog
kun et Skjøn, fordi Bedriftklasserne ere forskjellige. Men
dette Skjøn er alligevel tilstrækkeligt til at vise, at vi ere
langt heldigere stillede med Hensyn til Jordfordelingen, fordi
Forskjellen er saa stærkt iøjnefaldende. Søge vi f. Ex. to