Landbrugskrisen

106 ligeledes imødegaa de faldende Priser gjennem intensivere Drift, der her vil gaa to Veje. Dels vi] den blive maskin- intensiv, nemlig paa saadanne Punkter, hvor Flere kunne benytte den samme Maskine, f. Ex. ved Aftærskningen, Smørproduktionen etc. Dels vil man opnaa sørre Intensitet ved en stærkere Benyttelse af Familiens Arbejdskraft, f. Ex. til havemæssig Dyrkning etc. Dette kan man kalde Arbejds- intensitet. Hvor man derimod raader over store Arealer, men ikke over tilstrækkelig Kapital, vil Driften under de nuværende Forhold blive extensiv. Man ser altsaa, at dc nedadgaaende Priser virke ganske anderledes i Landbruget end i Industrien. Hist bringe de Tekniken til alt efter Forholdene at antage et intensivt eller et extensivt Præg. Her derimod maa en tilbagegaaende Konjunktur udelukkende føre til større teknisk Intensitet. Desuden kommer der i Landbruget et Punkt, hvor Driften idetmindste paa de større Ejendomme overhovedet maa blive extensiv, eller Jorden lades ubenyttet. Dette ligger i, at den fremadskridende Intensitet kræver en stadig større Kapitalanvendelse. Baade Brutto- og Nettoudbyttet kunne nok stadig øges, men mindre og mindre i Forhold til den anvendte Kapital, og Nettoudbyttet atter mindre i Forhold til Bruttoudbyttet. Det er denne Ejendommelighed, den praktiske Landmand udtrykker ved at sige, at de sidste Fold eller de sidste Pund paa Grisen ere de dyreste. Der maa derfor komme et Punkt, hvor den anvendte Kapital ikke længer kan forrentes passende, og saa gaar man over til extensiv Drift eller hører alt efter Forholdene op. I Industrien er det anderledes, der stiger baade Brutto- og Nettoudbyttet proportionalt med Kapitalanvendelsen, eller rettere mere end proportionalt. Men for Landbrugets Ved- kommende ere vi heldigvis endnu saa langt fra det antydede Punkt, at vi knn omtale det for Fuldstændighedens Skyld. Bevægelsen i vort Landbrugs Ejendomsfordeling viser os altsaa en Tilbagegang i, hvad man kan kalde den højere Mellemstand. Hvor beklagelig denne kan være for de Enkelte, saa har den endnu ikke naaet en Udstrækning, der væsenlig ændrer vort Landbrugs sociale Fysiognomi, og