Landbrugskrisen

107 selv om den fortsættes, vil det dog kun betyde, at Mellem- standens Niveau sænkes noget. Dens Uafhængighed lades derimod uberørt, og dens forholdsmæssige Betydning i det hele og for Landbruget ligeledes, saalænge Bevægelsen ikke gaar dybere ned end til de ofte berørte Grupper. Men nedenfor dem ligge de Ejendomme, der producere med de mindst mulige Omkostninger, hvorfor Bevægelsen ikke vil naa dem, førend der overhovedet ikke kan drives Landbrug her i Laudet, og dette Punkt naas heldigvis næppe. Men de ovenstaaende Bemærkninger gjælde Landbruget og Ejendommene, og disses Forhold kunne godt være for- skjellige fra Ejernes. Fordi et Brug skifter Ejer, behøver det ikke at ændres i Areal eller paa nogen Maade at komme i et nyt Forhold til Landbruget i Almindelighed. Mange Ejere sidde sikkert daarligt i det paa Grund af personlige Forhold, der ingen Indflydelse faa paa Brugets Rentabilitet under en ny Ejer. Denne Adskillelse mellem Ejeren og Ejendommen er det aldeles nødvendigt at gjøre, navnlig under de nuværende Forhold, hvor mange have kjøbt Gaar- dene dyrt, naar man vil udtale sig om Landbruget som saadant. Og herom skulle vi endnu tillade os et Par Ord i det følgende Afsnit. 15. Prioriteter, Salgspriser og Landbrugsenquéte. Landbrugets Prioritetsgjæld har som bekjendt været i Stigen i det sidste halvthundrede Aar. Hvor stor den i det Hele er, kan ikke siges, men ved at drage de i Pante- bøgerne udslettede Prioriteter fra de ny, der tegnes, kan man se Tilvæxten. Fra 1866 til 1885 øgedes Landbrugets Prioritetsgjæld med gjennemsnitlig 38 Millioner Kr. aarlig. I de sidste 5 Aar af dette Tidsrum var den gjennemsnitlige aarlige Øgelse 45 Millioner. Derefter gaar Behæftelsen noget nedad indtil 1888, hvorefter den igjen er begyndt at hæve sig.