Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
selv om den fortsættes, vil det dog kun betyde, at Mellem-
standens Niveau sænkes noget. Dens Uafhængighed lades
derimod uberørt, og dens forholdsmæssige Betydning i det
hele og for Landbruget ligeledes, saalænge Bevægelsen ikke
gaar dybere ned end til de ofte berørte Grupper. Men
nedenfor dem ligge de Ejendomme, der producere med de
mindst mulige Omkostninger, hvorfor Bevægelsen ikke vil
naa dem, førend der overhovedet ikke kan drives Landbrug
her i Laudet, og dette Punkt naas heldigvis næppe.
Men de ovenstaaende Bemærkninger gjælde Landbruget
og Ejendommene, og disses Forhold kunne godt være for-
skjellige fra Ejernes. Fordi et Brug skifter Ejer, behøver
det ikke at ændres i Areal eller paa nogen Maade at komme
i et nyt Forhold til Landbruget i Almindelighed. Mange
Ejere sidde sikkert daarligt i det paa Grund af personlige
Forhold, der ingen Indflydelse faa paa Brugets Rentabilitet
under en ny Ejer. Denne Adskillelse mellem Ejeren og
Ejendommen er det aldeles nødvendigt at gjøre, navnlig
under de nuværende Forhold, hvor mange have kjøbt Gaar-
dene dyrt, naar man vil udtale sig om Landbruget som
saadant. Og herom skulle vi endnu tillade os et Par Ord
i det følgende Afsnit.
15. Prioriteter, Salgspriser og Landbrugsenquéte.
Landbrugets Prioritetsgjæld har som bekjendt været i
Stigen i det sidste halvthundrede Aar. Hvor stor den i det
Hele er, kan ikke siges, men ved at drage de i Pante-
bøgerne udslettede Prioriteter fra de ny, der tegnes, kan
man se Tilvæxten.
Fra 1866 til 1885 øgedes Landbrugets Prioritetsgjæld
med gjennemsnitlig 38 Millioner Kr. aarlig. I de sidste
5 Aar af dette Tidsrum var den gjennemsnitlige aarlige
Øgelse 45 Millioner. Derefter gaar Behæftelsen noget nedad
indtil 1888, hvorefter den igjen er begyndt at hæve sig.