Landbrugskrisen

115 let Foretagende at sætte i Værk, men det vilde være over- ordentlig fortjenstfuldt. Baade Schrolls Beregninger i »Uge- skrift for Landmænd« og Krarups i det udkomne Bind af Landbrugets Udvikling i Danmark give Vink om, hvorledes man skulde gribe Sagen an. Men om et saadant fuldt Lys vilde virke politisk heldigt for Agrarpartiet, er naturligvis et andet Spørgsmaal. 16. Slutning. Dersom det nu efter en saadan Undersøgelse skulde vise sig, hvad Forf. antager, at Landbruget i det Hele endnu kan bestaa ved de gjældende Priser, men at særlig bestemte Klasser af Landbrugere ikke kunne det paa Grund af Ejen- dommenes Prioritetsforhold, saa er Grunden, hvorfor man trykker sig ved at foretage den antydede Udskillelse, den, at det nødlidende Mindretal mener at have større Haab om Hjælp, naar det kan tale paa den samlede Klasses Vegne, end naar det skal staa alene, og desuden, at det naturligvis aldrig er behageligt for en Gruppe at skille sig ud fra Standsfællerne paa et saa uheldigt Grundlag som Gjæld. Dette er naturligt og forstandigt fra Mindretallets Side, men fra Flertallets ikke og endnu mindre fra Helhedens. Staten kan og bør efter vor Mening lette Landbruget som Helhed. Den bør det netop ud fra det Syns- punkt, at Erhvervslivets Tyngdepunkt her i Europa flytter sig fra Landbruget henimod de andre Erhverv. Men det er en fuldkommen Vildfarelse at tro, at denne Lettelse kan faa en saadan Betydning for den Enkelte, at den kan redde ham fra Ruin, dersom han gaar en saadan iniøde, fordi hans Ejendom er gjældbunden for stærkt i Forhold til Prisen paa hans Produktion. Skal Staten gaa saa vidt, saa maa vi ind paa en Nedskrivning af Prioriteterne og dermed bort fra det nuværende Grundlag for Samfundets økonomiske Ordning. — Men dermed er aldeles ikke sagt, at den Gruppe, her er Tale om, skal overlades til sig selv. 8*