Landbrugskrisen

116 Er den ikke større, end at de andre Grupper kunne hjælpe ■den, saa bør dette ske. Men den er vistnok større, og er den det, saa kan den dog godt stille Krav til Staten. Den kan det netop ud fra det Synspunkt, der med fuld Ret mere og mere bliver det ledende i Politiken, det sociale. Med fuld Ret sisje vi, fordi Mennesket mere og mere bliver Maalet for enhver politisk Foranstaltning, og fordi vi alle mere og mere blive »Mennesker« ogsaa politisk set. Naar vi derfor ovenfor have krævet Adskillelsen mellem Land- bruget og Landbrugerne, saa er det ikke, fordi vi tillaede hint stor Betydning og disse ingen, thi vi erkjende, at Landbrugets Betydning beror paa dets Betydning for Landbrugerne og dermed for Staten. Men vi krævede det, fordi det var en nødvendig Forudsætning for Statens Over- blik over Situationen og dermed for en rationel Hjælp. Er ■det sket, saa er det ingenlunde ligegyldigt, hverken for de Nødlidende selv eller for os Andre, om de hjælpes eller ej. Der kan ydes dem Hjælp ad mange Veje. Anvisninger i saa Henseende høre ikke herhen, kun den principmæssige Hævdelse af Ret og Pligt ti] Hjælp ud fra socialpolitisk Grundlag. Men to Ting kunne Landbrugerne ikke forlange uden Brud paa Grundlaget for hele den nuværende Samfunds- udvikling. Paa den ene Side, at naar dc have spillet deres Kort galt, saa skulle de, der have vundet, give dem Pen- gene igjen. Staten, Helheden, kan fordele Tabet paa alle Borgere, dersom den skjønner det rigtigt fra et socialpolitisk Synspunkt, men de Enkelte kunne ikke forpligtes til at bære det. Og det andet Forlangende, der ikke kan stilles, er dette, at dersom Tabet kan fordeles paa de Mange, der tilhøre en enkelt udbredt Klasse, ved med Magt at fastholde Erhvervslivet i et bestemt Spor, der ikke længer er farbart som før, — hvis det med andre Ord var muligt at holde det gaaende ved lav Arbejdsløn, naar man hindrede Udviklingen i en Retning, der betingede en høj, saa vilde ogsaa dette være aldeles utilstedeligt. Det vilde det være baade af Hen- syn til denne, Arbejdsklassen, for hvem det ogsaa gjælder, at Erhvervslivet er til for dens Skyld og ikke omvendt, og af