Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Løftestang for sine Interesser end en Modsætning til dem.
Thi hver Krone, en Arbejder, særlig en Industriarbejder,
fortjener mere, gaar foreløbig uopholdelig i Landbrugets
Lommer. Dersom vore Industriarbejdere, der sammen med
deres Familier andrage c. 300,000 Individer, naa at højne
deres Levefod med 1 Pund Kjød ugentlig pr. Individ, er
det en Merindtægt for Landbruget af 5 Millioner Kroner
aarlig. Desuden har Landbruget, under Forudsætning af
stagnerende, industriel Udvikling, Valget mellem at afskyde
Befolkningsoverskudet til Udlandet eller at ernære det paa
den allerede i Forvejen overbebyrdede Fattigvæsenskonto.
Men begge Dele er en Forringelse af Nationens personelle
Kraft, thi en Udvandring, der ikke ledes systematisk, fører
netop de Dygtigste bort fra Landet og lader de Udygtigste
tilbage, og dc økonomiske og moralske Følger af en for-
holdsvis stigende Fattigbyrde behøve vi ikke at godtgjøre
er en Svækkelse af den nationale Kraft. Derfor <;r det en
følelig Misforstaaclse af de højere Klasser, men ganske
særlig af Landbruget, at overse den i Længden heldige øko-
nomiske Virkning af en rigeligere og bedre Beskjæftigelse
af Arbejderne, fordi den lige i Øjeblikket føles som en
øget Udgift. At et Landbrug ikke vedblivende kan optage
et Lands stigende Befolkning, ligger i Sagens Natur og er
bevist ovenfor. Men det fremgaar desuden klart af vor
Befolkningsstatistik. Medens Befolkningen fra 1880 til 1890
er øget med 10,33 pCt. og de i Landbruget Beskjæftigede
altsaa skulde være øget i lignende Forhold, er dette saa
langt fra Tilfældet, at de tvertimod i det samme Tidsrum
ere gaaede nedad med 6,3t; pCt. Vi tage endda her Land-
bruget e'ller Jordbruget i videste Udstrækning, idet vi regne
Gartneriet med. I lang Tid har der fundet en Udvandring
af Arbejdere Sted fra Landbruget uden en tilsvarende Ind-
vandring.
Dette kan ikke undre, thi Landarbejdernes Vilkaar ere
heller ikke forholdsvis set særlig gode.
Gjennemsnitlig tjener en Elitearbejder paa Landet paa
egen Kost Kr. 491 aarlig, hvilket svarer til en Levefod, man
ikke kan fortænke Folk i, at dc søge forbedret.