Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
121
baade i Politikernes Kredse og udenfor dem, ere særlig Egen-
skaber som Aabenhed, Sanddruhed og moralsk Mod i stærk
Tilbagegang. Trangen til Nydelse er betydelig forstærket,
men ingenlunde højnet. For os hænger dette paa det
nøjeste sammen med en fejlagtig og utilstrækkelig Udvik-
ling af vore Byerhverv.
Samtidig med, at Landbrugets Stilling er bleven mere
og mere prekær, og dets Sønner derfor sammen med Byer-
nes Mellemstand mere og mere ere henviste til Anbringelse
i Byerhvervene, ere disse ikke udviklede i rigtig Retning
eller i tilsvarende Forhold. Den betrængte Mellemklasse er
bleven et politisk og socialt Slagord, der er nærved at
skaffe sig en erhvervspolitisk Betydning, der kan blive
skjæbnesvanger. Thi samtidig med, at hele Verden an-
strænger sig til det Yderste for at sejre i Konkurrencen
gjennem en rationel Udvikling af Produktionen, saa stræbe
de, der kæmpe under det nævnte populære Slagord, efter
kunstig at holde Udviklingen tilbage i forældede Former.
Næringslovskommissionens Flertalsbetænkning, Kampen mod
Frejr, hvor Ingen har søgt at udskille, hvad der var beret-
tiget og rationelt i dette Foretagende, fra, hvad der ikke var
det, den systematiske Undertrykkelse af Oplysning i denne
Henseende i de økonomiske Organisationer o. m. A. kan
anføres som Støtte for vor Paastand. Dersom dette ikke
forandres, vil Mellemstanden gjennem indre økonomisk og
aandelig Tilbagegang arbejde den Bevægelse i Hænderne,
der økonomisk, socialt og politisk søger at indtage dens
Plads. Hvad det her gjælder, er Indrømmelser paa rette
Sted og i rette Tid, men Modstand, hvor Kravene række
ud over en rationel Udviklings nuværende Udgangspunkt. Men
dette er kun muligt, naar Mellemstandens egen Stilling i
Produktionen og overfor dens Udbytte hverken forringes
økonomisk eller socialt, og dette atter kun, naar den ud-
vider sit Syn og tager de økonomiske og sociale Konse-
kventser af en Udvikling, der er i fuld Gang, som ikke
Alverdens Lovgivning kan standse, men kun lede i Baner,
der ere mere eller mindre hensigtsmæssige i Henseende til
sociale og politiske Konsekvenser.