Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I 1893 ejede Unionen 285,039 Kilometer Jernbane.
Til Sammenligning tjener:
De nordamerikanske Fristaters Gebet er 9,450,000 Klmtr.
Europas » » 9,826,511 »
De nordamerikanske Fristater har 7 Indbygg. pr. »
Europa » 37 » » »
Europas Jernbanelinier udgjøre tilsammen 238,210 Kilomtr.
De nordamerikansk Fristaters » 285,039 »
Som Tabel II viser, andrager Udvidelsen af Unionens
Jernbanenet i de 8 Aar fra 1881—1888 gjennemsnitlig
over 12,000 Kilometer aarlig, og i de 5 Aar 1889 til
1893 gjennemsnitlig 6775 Kilometer aarlig.
Danmarks Jernbaner udgjorde i 1893 ialt 2,226 Kilo-
meter, det vil altsaa sige, at Fristaterne i de anførte Tidsrum
byggede henholdsvis mellem 5 og 6 og 3 Gange saa megen Jern-
bane aarlig, som vi eje. v. d. Leyen mener 1890, at man maa
vente en aarlig Øgelse af Unionens Jernbanenet af 6000 til
8000 Kilometer, altsaa c. 3 til 4 Gange Danmarks samtlige
Jernbaner. Hans Forventninger cre altsaa netop gaaede i
Opfyldelse indtil 1893. Gough anfører, at der i 1892 stod c. 36
Milliarder Kroner i de nordamerikanske Fristaters Baner,
men at denne svimlende Sum i Virkeligheden androg det
Dobbelte af deres sande Værdi. Dette vil altsaa sige, at de
forrente sig daarligt, og at der er tabt enorme Summer paa
dem, hvilket maa føre til Et af To, enten en ny For-
cering af Kolonisationspolitiken, hvilket er højst usandsyn-
ligt, eller til en Mindskelse i Bygningen.
Men allerede som Forholdene ere, har altsaa de nord-
amerikanske Fristater med deres Befolkningstæthed, der er
mindre end en Femtedel af Europas, dog flere Kilometer
Bane end dette Kontinent, og Jernbanepolitiken dreves som
anført fra Halvfjerdsernes anden Halvdel bevidst med Ex-
porten af Landbrugsprodukter som Formaal.
Det gjaldt navnlig for Jernbaneselskaberne og de store
Aktieselskaber at realisere Gevinsten paa de Landstrækninger,
de raadede over. Dette kunde kun ske, naar der kunde
sikres Kolonisterne Afsætning af Produktionen. Linierne
forsynedes derfor med alle moderne Indretninger til Fremme