Landbrugskrisen

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1896

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 122

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
I 1893 ejede Unionen 285,039 Kilometer Jernbane. Til Sammenligning tjener: De nordamerikanske Fristaters Gebet er 9,450,000 Klmtr. Europas » » 9,826,511 » De nordamerikanske Fristater har 7 Indbygg. pr. » Europa » 37 » » » Europas Jernbanelinier udgjøre tilsammen 238,210 Kilomtr. De nordamerikansk Fristaters » 285,039 » Som Tabel II viser, andrager Udvidelsen af Unionens Jernbanenet i de 8 Aar fra 1881—1888 gjennemsnitlig over 12,000 Kilometer aarlig, og i de 5 Aar 1889 til 1893 gjennemsnitlig 6775 Kilometer aarlig. Danmarks Jernbaner udgjorde i 1893 ialt 2,226 Kilo- meter, det vil altsaa sige, at Fristaterne i de anførte Tidsrum byggede henholdsvis mellem 5 og 6 og 3 Gange saa megen Jern- bane aarlig, som vi eje. v. d. Leyen mener 1890, at man maa vente en aarlig Øgelse af Unionens Jernbanenet af 6000 til 8000 Kilometer, altsaa c. 3 til 4 Gange Danmarks samtlige Jernbaner. Hans Forventninger cre altsaa netop gaaede i Opfyldelse indtil 1893. Gough anfører, at der i 1892 stod c. 36 Milliarder Kroner i de nordamerikanske Fristaters Baner, men at denne svimlende Sum i Virkeligheden androg det Dobbelte af deres sande Værdi. Dette vil altsaa sige, at de forrente sig daarligt, og at der er tabt enorme Summer paa dem, hvilket maa føre til Et af To, enten en ny For- cering af Kolonisationspolitiken, hvilket er højst usandsyn- ligt, eller til en Mindskelse i Bygningen. Men allerede som Forholdene ere, har altsaa de nord- amerikanske Fristater med deres Befolkningstæthed, der er mindre end en Femtedel af Europas, dog flere Kilometer Bane end dette Kontinent, og Jernbanepolitiken dreves som anført fra Halvfjerdsernes anden Halvdel bevidst med Ex- porten af Landbrugsprodukter som Formaal. Det gjaldt navnlig for Jernbaneselskaberne og de store Aktieselskaber at realisere Gevinsten paa de Landstrækninger, de raadede over. Dette kunde kun ske, naar der kunde sikres Kolonisterne Afsætning af Produktionen. Linierne forsynedes derfor med alle moderne Indretninger til Fremme