Landbrugskrisen

Efter saaledes med nogle Tal at have antydet den- nordamerikanske Landbrugskonkurrences Betydning i Nu- tiden, bliver Spørgsmaalet, hvad Europas Landbrug kan vente sig fra denne Kant i Fremtiden. Vi maa da foreløbig gaa ud fra den Forudsætning, at Kampen staar alene mellem Europa og de nordamerikanske Fristater. Naar nemlig mange Landbrugere, ja endogsaa Økonomer, argumentere for opadgaaende Priser med Hen- visning til den siden Firsernes Midte udbrudte heftige Agrarkrise i selve Unionen, saa vilde dette jo være rigtigst, saafremt denne Krise var fremkaldt af Europa. Men dette er jo som bekjendt ikke Tilfældet. Det er jo dels Uni- onens egen kolossale Export, der gjennem Trykket paa Priserne i Verdensmarkedet har virket tilbage paa det amerikanske Landbrug, dels er det andre oversøiske Landes, og Ruslands Konkurrence, der har fremkaldt Krisen. Men dette forværrer jo kun Udsigterne for Europa. Vi se imidlertid foreløbig bort fra denne Kjendsgjerning,. og søge at danne os en Forestilling om de forenede Staters Betydning som Konkurrent. Her kommer en Mængde Momenter i Betragtning, af hvilke vi skulle belyse de væsenligste. Hvad Jorden angaar, saa er der nok tilbage af den til at muliggjøre en endogsaa overordentlig stor Udvidelse af det nordamerikanske Landbrug. Kun 16 pCt. af Fristaternes produktive Areal er optaget til egentlig Agerbrug. 71 pCt. ere Eng og Græsgang, 10 pCt. Skov og kun 3 pCt. uproduktiv. Nu siges der jo, at den egentlig gode Jord, der her fortrinsvis kommer i Betragtning paa Grund af sine forholdsvis lave Produktionsomkostninger, skulde være op- taget, og vi selv have peget paa et vidtstrakt Terrain, der kun med betydelige Produktionsomkostninger lader sig kul- tivere. Men se vi ganske bort fra dette, og spørge vi kun om Unionens allerbedste Jord, Hvedelandet, det Terrain, vi her fortrinsvis omtale, saa skal efter Sering, som vi med Forkjærlighed citere i dette Spørgsmaal, fordi hans Land- brugssympathier ere saa særligt udprægede, kun Halvdelen af denne Jord være i Kultur. At der altsaa fra det for-