Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Efter saaledes med nogle Tal at have antydet den-
nordamerikanske Landbrugskonkurrences Betydning i Nu-
tiden, bliver Spørgsmaalet, hvad Europas Landbrug kan
vente sig fra denne Kant i Fremtiden.
Vi maa da foreløbig gaa ud fra den Forudsætning, at
Kampen staar alene mellem Europa og de nordamerikanske
Fristater. Naar nemlig mange Landbrugere, ja endogsaa
Økonomer, argumentere for opadgaaende Priser med Hen-
visning til den siden Firsernes Midte udbrudte heftige
Agrarkrise i selve Unionen, saa vilde dette jo være rigtigst,
saafremt denne Krise var fremkaldt af Europa. Men dette
er jo som bekjendt ikke Tilfældet. Det er jo dels Uni-
onens egen kolossale Export, der gjennem Trykket paa
Priserne i Verdensmarkedet har virket tilbage paa det
amerikanske Landbrug, dels er det andre oversøiske Landes,
og Ruslands Konkurrence, der har fremkaldt Krisen. Men
dette forværrer jo kun Udsigterne for Europa.
Vi se imidlertid foreløbig bort fra denne Kjendsgjerning,.
og søge at danne os en Forestilling om de forenede Staters
Betydning som Konkurrent.
Her kommer en Mængde Momenter i Betragtning, af
hvilke vi skulle belyse de væsenligste.
Hvad Jorden angaar, saa er der nok tilbage af den til
at muliggjøre en endogsaa overordentlig stor Udvidelse af
det nordamerikanske Landbrug. Kun 16 pCt. af Fristaternes
produktive Areal er optaget til egentlig Agerbrug. 71 pCt.
ere Eng og Græsgang, 10 pCt. Skov og kun 3 pCt.
uproduktiv. Nu siges der jo, at den egentlig gode Jord,
der her fortrinsvis kommer i Betragtning paa Grund af sine
forholdsvis lave Produktionsomkostninger, skulde være op-
taget, og vi selv have peget paa et vidtstrakt Terrain, der
kun med betydelige Produktionsomkostninger lader sig kul-
tivere. Men se vi ganske bort fra dette, og spørge vi kun
om Unionens allerbedste Jord, Hvedelandet, det Terrain, vi
her fortrinsvis omtale, saa skal efter Sering, som vi med
Forkjærlighed citere i dette Spørgsmaal, fordi hans Land-
brugssympathier ere saa særligt udprægede, kun Halvdelen
af denne Jord være i Kultur. At der altsaa fra det for-