Landbrugskrisen

II. Landbrugskrisens Virkninger i Storbritanien. 6. Tidsrummet før Krisen. I det engelske Landbrugs Udvikling i dette Aarhundrede maa der skjelnes mellem tre Tidsafsnit. Det første er Fast- landsspærringens og de derpaa følgende Korntoldes, med Aarene 1806, 1815, 1832 og 1846 som Mærkepæle. Det andet er Tiden fra 1846 til sidste Halvdel af Halvfjerdserne, da den oversøiske Konkurrence begynder at antage de Dimensioner, der have ført til den nuværende Krise. Det tredie endelig, strækker sig fra sidste Halvdel af Halvfjerd- serne til Nutiden og er det, vi særlig skulle beskjæftige os med. Det første Afsnit karakteriseres derved, at fremmede Landbrugsprodukter udelukkes fra Storbritanien, først ved Fastlandsspærringen — 180(5 — og dernæst ved Kornloven af 1815 — modificeret 1832 —, der først ophæves 1846. Følgen af den første Foranstaltning var Nødvendigheden for de forenede Kongeriger af at brødføde sig selv. Landet var ikke forberedt herpaa og Vanskeligheden ved strax at producere det nødvendige Korn bragte Prisen paa dette til at stige. 1811 kostede en Quarter Hvede 122 sh., o: Kr. 39, for en Hektoliter. Dette bragte Grundrenten til at stige fra 2 til 5 Gange dens normale Højde, hvilket atter foranledi- gede Kapitalen til i store Masser at søge til Landbruget. Grundstykker, der aldrig før havde været, drevne, toges under Behandling. Sumpe, Heder, alt, hvad der blot kunde bære den tarveligste Afgrøde, bragtes under Ploven, og